Previous Page  510 / 646 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 510 / 646 Next Page
Page Background

504

Et Fald nedad Ærens Trappe

Eksamen, teologisk Attestats, alle med bedste Karakter.

Men samme Aar han blev Kandidat, døde Faderen, hvem

Sønnen priser i høje Toner, navnlig for hans Ærlighed,

og den Udenlandsrejse, som Faderen havde planlagt for

Sønnen, blev derved opgivet. Han fortsatte dog endnu

en Tid Studeringerne og »øvede sig ogsaa paa Prædike­

stolen«, som han selv fortæller; »men dels Regerings­

formens Forandring (Struensees Fald), dels et svagt

Bryst« fik ham til at opgive den studerende Vej og slaa

ind paa den Næringsvej, som havde givet hans Fo r­

ældre Brødet, idet han 15. Novbr. 1773 tog Borgerskab

som Brygger og flyttede til Raadhusstræde (Hjørnet af

Brolæggerstræde?), medens Moderen vedblev at bo i

Rosengaarden og vistnok fortsatte Mandens Forretning

lige til sin Død 1782.

Aaret efter at Ludvig Knap havde etableret sig,

blev han gift med Datteren af den i 1760 afdøde Sogne­

præst til Garnisons Kirke Søren Lemvigh, Ernestine

Albertine, hvem Knap karakteriserer med saa højtra­

vende Udtryk som »det dydigste Fruentimmer, Jorden

kunde eje«. De havde seks Børn, af hvilke den ældste

blev den kendte og ansete Sognepræst til Brahetrolle-

borg-Krarup paa Fyn og Meddirektør ved det fynske

Skolelærerseminarium

Børge Knap

. *) Efter at den første

Kone var død 1782 i Barselseng, ægtede Knap Aaret

efter den attenaarige

Anna Marie Bertelsen

, Datter af

Urtekræmmer

Lorentz Bertelsen

i Vinrmelskaftet (Hjørnet

x) Børge Henrik Knap, født 1775, blev Student 1791, Kapellan

ved Holmens Kirke 1796, Præst i Brahetrolleborg 1801 og tog 1844

sin Afsked med Titel af Konsistorialraad. Han var gift med Kir­

stine Sophie, Datter af Etatsraad Jeppe Prætorius, og døde 1850 som

Ejer af Herregaarden Aalykkegaard paa Fyn (se Biogr. Lex.). Ludvig

Knaps andre Børn med den første Kone var Anna Ludovica Cathrine

(f. 1776), Severine Christine (1777), Edle Louise Vilhelm ine (1779), Sø­

ren Lemvigh (1781) og Søren Albert (1782).