510 / 646
504
Et Fald nedad Ærens Trappe
Eksamen, teologisk Attestats, alle med bedste Karakter.
Men samme Aar han blev Kandidat, døde Faderen, hvem
Sønnen priser i høje Toner, navnlig for hans Ærlighed,
og den Udenlandsrejse, som Faderen havde planlagt for
Sønnen, blev derved opgivet. Han fortsatte dog endnu
en Tid Studeringerne og »øvede sig ogsaa paa Prædike
stolen«, som han selv fortæller; »men dels Regerings
formens Forandring (Struensees Fald), dels et svagt
Bryst« fik ham til at opgive den studerende Vej og slaa
ind paa den Næringsvej, som havde givet hans Fo r
ældre Brødet, idet han 15. Novbr. 1773 tog Borgerskab
som Brygger og flyttede til Raadhusstræde (Hjørnet af
Brolæggerstræde?), medens Moderen vedblev at bo i
Rosengaarden og vistnok fortsatte Mandens Forretning
lige til sin Død 1782.
Aaret efter at Ludvig Knap havde etableret sig,
blev han gift med Datteren af den i 1760 afdøde Sogne
præst til Garnisons Kirke Søren Lemvigh, Ernestine
Albertine, hvem Knap karakteriserer med saa højtra
vende Udtryk som »det dydigste Fruentimmer, Jorden
kunde eje«. De havde seks Børn, af hvilke den ældste
blev den kendte og ansete Sognepræst til Brahetrolle-
borg-Krarup paa Fyn og Meddirektør ved det fynske
Skolelærerseminarium
Børge Knap
. *) Efter at den første
Kone var død 1782 i Barselseng, ægtede Knap Aaret
efter den attenaarige
Anna Marie Bertelsen
, Datter af
Urtekræmmer
Lorentz Bertelsen
i Vinrmelskaftet (Hjørnet
x) Børge Henrik Knap, født 1775, blev Student 1791, Kapellan
ved Holmens Kirke 1796, Præst i Brahetrolleborg 1801 og tog 1844
sin Afsked med Titel af Konsistorialraad. Han var gift med Kir
stine Sophie, Datter af Etatsraad Jeppe Prætorius, og døde 1850 som
Ejer af Herregaarden Aalykkegaard paa Fyn (se Biogr. Lex.). Ludvig
Knaps andre Børn med den første Kone var Anna Ludovica Cathrine
(f. 1776), Severine Christine (1777), Edle Louise Vilhelm ine (1779), Sø
ren Lemvigh (1781) og Søren Albert (1782).