509 / 646
Et Fald nedad Ærens Trappe
503
Efterretninger« og »Kjøbenhavns Aftenpost« har den kun
sat sig ringe Spor.*)
I.
Ludvig Christian Knap
blev født i København i
1748 (døbt 27. Januar) som Søn af en Brygger Børge
Jensen Knap, der boede i Bosengaarden lige fra 1737
til sin Død, en vistnok ret anset og solid Mand, der
1737 blev udnævnt til Overformynder og 1751 fik Sæde
blandt Stadens 32 Mænd. Han var født 1703, stammede
maaske fra den norske Slægt af samme Navn2) og var
gift med en norsk Præstedatter Ludovice Christiane
Paus, med hvem han foruden Sønnen Ludvig, der var
Ægteparrets yngste Barn, havde tre Døtre, hvoraf den
ene døde som lille Barn og den anden, Birgitte Louise,
døde 1784, samme Aar som hendes Mand, en Hørkræm
mer Mathias Møller, medens den tredje Datter, Johanne
Margrethe, der var den førstfødte, levede ugift og senere
vil blive omtalt.
Begyndelsen paa Ludvig Knaps Løbebane peger i
en helt anden Retning end den, den senere tog. Han
lader til at have været et ganske godt Hoved; 1766 blev
han Student, Aaret efter tog han anden og 1768 tredje
*) K i l d e r n e er væsentlig utrykte: Sjæll. Miss. Nr. 367—68
(1785) og 124 (1787) og Kancelliets Journaler (Rigsark.) samt Magi
stratens Raadstueprotokoller, Kopibøger og Kollegiebreve (Raadstue-
ark.). Af trykte Kilder anføres (foruden enkelte, der er nævnte i
Teksten) den her ofte citerede Piece af
L. C. Kn a p
: »Et tydeligt Be
vis paa den yderligste Hevngjerrighed, som næsten udarter til
Umenneskelighed« (Kbhvn. 1788), som dog maa benyttes med stor
Varsomhed.
2) Han nævnes i
H. Th. Knap,
»Familien Knap i Norge« (Kri-
stiania 1911) som sandsynligt hørende til den norske Slægt; men
hvorledes Slægtskabet hænger sammen, oplyses der intet om. Jeg
antager for sikkert, at Børge Knap er Søn af den i København boende
islandske Købmand Jens Jensen Knap, der endnu levede 1737.