512 / 646
506
Et Fald nedad Ærens Trappe
han, som han selv fortæller, »ved Forbøn hos en høj
Velynder (Guldberg?) udvirkede, at han ligeledes ophøje
des paa Ærens Trappe« .1) Men med Viceraadmands-
posten havde Knap ogsaa kulmineret.
Hans Pengesager var efterhaanden komne i den
største Uorden. Selv siger han (i 1788), at de sidste
tolv Aar havde været meget dyre, saa at han som en
Straf fra Gud var blevet sat tilbage, og at den egentlige
Aarsag til, at hans Velfærd var gaaet overstyr, var
Aktier og Tallotteri, hvilket lyder meget troligt, da det
netop var i disse første Aar efter Lotteriets Oprettelse,
at Spillelidenskaben rasede stærkest og voldte Ulykke
og Ruin i saa mange Hjem. Sikkert er det, at han
havde ført et ødselt Liv. Svigerfaderen fortæller (1786),
at han havde formøblet nogle og 20,000 Rd., som vel
hovedsagelig var hans Arv efter Forældrene; muligt har
han ogsaa arvet en Del efter sin første Kone; ved Sam-
frændeskifte med Rørnene, da han var ved at indgaa
sit andet Ægteskab, blev der indsat en ret betydelig
Sum (5000 Rd.) for dem i Overformynderiet. Nok er
det, i Slutningen af 1784 var han kommet i en betyde
lig Gæld, og da var det, at han for at rede sig ud af
en øjeblikkelig Forlegenhed greb til en besynderlig Ud
vej, som hverken vidner om sundt Omdømme eller nogen
videre stor Snedighed. Det kunde snarere tyde paa, at
den var udklækket i en syg Hjerne. Og naar man
') Poul Rasmussen fortæller i sine *Optegnelser« (Personalh.
Tidsskr. 3. R . V.), at »Justitsraad Knap fra Guldbergs Tid . . . . for
libede sig i en Urtekræmmer Bertelsens Datter og overtalede engang
Faderen til at følge med tii Apartement hos Kongen, men Bertelsen
var nær blevet vist bort af Fureren, som kendte ham. Knap hen
vendte sig da til Guldberg og skaffede sin Svigerfader Titel af Agent«.
I den senere om talte Vise af Sigvard Lyche: »Den ved sin Mands
Bortrejse lykkelige Kone« ant\rdes det for øvrigt, at Bertelsen havde
betalt for at faa Titlen.