513 / 646
Et Fald nedad Ærens Trappe
507
tager Hensyn til, hvad han senere indlod sig paa, kan
man ikke frigøre sig for den Tanke, at hans Forstand
ikke har været vel forvaret. Jeg har dog forgæves i
Sagens Akter søgt efter en Antydning af, at man ikke
har anset ham for normal. Men herved maa man dog
erindre, at man dengang ikke var saa forhippet paa at
finde Forbrydelsens Psykologi, og at Sindssyge dengang
og længe, længe efter betragtedes som en Skam ikke
alene for den vedkommende selv, men for hele Familien.
Sikkert er det, at der i Familien har været Disposition.
Den ene af Ludvig Knaps Døtre, Ed le Louise Vilhel-
mine, blev sindssyg som voksen, og hans Søstersøn,
Børge Møller, en Søn af den ovennævnte Hørkræmmer
Mathias Møller, var det ogsaa.
Men tilbage til Sagen. Blandt andre var Knap i
Gæld til Jøden
Raphael Ascher Unna1),
til hvem han
havde udstedt to Vekselobligationer paa 500 og 300 Rd.
Knap siger selv, at »Aktiers Køb, som siden forvandle
des til Obligationskrav med deraf flydende Renter«, var
første Aarsag til Pengehandelen mellem ham og Unna.
Den 7. J anua r 1785 kaldte Knap Unna til sig i sit Hjem
for at faa Obligationerne fornyede, hvilket de ogsaa blev.
Men derefter tilkaldte han sin Tjener og to andre af
sine Folk, som han havde holdt skjult i et Sideværelse,
beskyldte Unna for at have taget Aagerrenter (32 pCt.)
af ham, overfaldt ham sammen med Folkene, tog Obliga
tionen paa de 500 Rd. fra ham og rev den itu, hvorpaa
de med Knubs og Stød jog ham bort. Men Unna, der
') Raphael Ascher Unna (f. i København 1732, død smstds.
1803), der dengang boede i Kompagnistræde, var ligesom Faderen
Joseph Ascher Unna (død 1772) Pantelaancr og Handelsmand; senere
kaldtes han Veksellerer. Han var eller blev i alt Fald seuere en
meget anset Mand inden for den jødiske Menighed, Forstander og
Legatstifter. Han var gift, men efterlod sig ingen Børn (velvillig
Medd. af Bibliotekar J. Fischer).