490 / 646
484
Tuleshøj
vilde Tulesliøj kun stedfæste Grænsen ved Kystens ene
Ende og derfor være en utilstrækkelig og lidet fyldest
gørende Angivelse af Omraadet for Bispens Ret. At man
forøvrigt hverken ved Skovshoved eller ved Ovreaa har
kunnet paavise en Høj, til hvilken Navnet kunde knyt
tes, skal kun yderligere anføres.
Efter at København og Borgen faa Aar før 1419'
var gaaet fra Roskilde Biskops Eje over i Kongens,,
blev den Høj, der nævnes som et af de Punkter, hvor
til Biskoppens verdslige Magt var knyttet, nævnt som
Fuldbyrdelsesstedet for Straffen over Anders Mortensøn.
Naar Tuleshøj ikke skal opfattes som en Grænsebestem
melse, men som et Sted, til hvilket Biskoppens Magt
var knyttet, ligger det vel nærmest ved det Navn ikke
alene at tænke paa selve Galgebakken men ogsaa paa
det Tingsted, til hvilket Galgebakken hørte, og dersom
der lader sig paavise en saadan Høj i Tingstedets umid
delbare Nærhed, vil man i al Fald have vundet en
ikke ringe Sandsynlighed for, at denne Høj var den
gamle Tuleshøj.
Man kunde da fristes til at føre denne Tanke endnu
længere tilbage i Tiden og mindes Runestenen fra Salløv,
der taler om »Tulen paa Salliøje«. Den Mulighed er i
alt Fald ikke udelukket, at Tuleshøj netop betyder
Tinghøjen, paa hvilken Tulen som Kongens Stedfortræ
der og som Lovsigemand skiftede Ret blandt Befolk
ningen. *)
Vore bevarede Middelalderdokumenter er hverken
talrige eller udførlige nok til, at man kan danne sig et
i Enkeltheder fyldigt og sikkert Billede af Forholdene.
Ikke mindst gælder dette om de verdslige Jurisdiktions
forhold, om Grænser for Herreder og Birker og om
deres Tingsteders Beliggenhed. Imidlertid kan det dog
1) Jfr. A. f. N. O. III R. 6 Bd. p. 219.