489 / 646
Tuleshøj
483
var kommen »vnder cronen effter hans dødh meth andre
lians gotz oc eyedele for hans misgerninger oc stort
regenscap som han jnne meth segli hathe oc hans
arffvinge weste ey cronen fullest fore at giøre, oc konnig
Eric tha gafif forne horghermestere radh men oc menig
hed j Malmøge f o r ne gordh til ewenneligh eyghe.« *)
Anders Mortensens øvrige Gods var allerede i Erik af
Pommerns Tid bleven afhændet af Borgmester og Raad
i Malmø paa Kongens og Kronens Vegne.2)
Det var paa T u l e s h ø j , at Dommen blev exekveret
en maanelys Aften i Overværelse af en sammenstimlet
Folkemængde. Kong Christierns før nævnte Missive
siger, at Anders Mortensøn »fore sine Misgerninger bræn
der war for Købendhaffn«.
Det er da den samme Tuleshøj, som omtales i en Note
indføjet efter den Text af S t a d s r e t t e n af 1294, som fin
des i Roskilde Biskoppernes Jordebog fra ca. 1400, hvori
det siges: »lus episcopi tam temporale quam spirituale
est a Tuleshøu usque ad Gamlebothehafn, in Amaglie,
Saltholm, Hafnis et sic intermedie,« eller oversat:
»Biskoppens verdslige saavel som hans gejstlige Ret
strækker sig fra Tuleshøj til Gamlebodehavn, over Ama
ger, Saltholm, Havn og det mellemliggende.«
Man har sammenholdt dette rned Stadsrettens Be
stemmelse om, at Skibe og Gods, der forgaarmellem
København, Amager, Awarthæ Aa (o: Ovreaa, nu kal
det Harrestrup Aa) og Skovshoved, ikke skal betragtes
som Vrag, men føres til Københavns Slot, hvor Finde
ren vil faa Løn for sit Arbejde efter Skik og Brug, og
herefter har man søgt Tulesliøjs Plads ved Kysten. I
og for sig er det urimeligt, at man ved en Tilføjelse
efter Lovens Text skulde have ønsket at udtale omtrent
det samme som der allerede stod i Loven, men desuden
*) Weibull Dipi. civ. Malm. I p. 39.
2) Erslev Rep. R. D. med. III p. 455.
31 *