514
Et Fald nedad Ærens Trappe
søgte han at skandalisere dem paa andre Maader, som
ved Avertissementer i Adresseavisen eller Aftenposten —
et lød paa, at en Nattergal var bortfløjet fra ham og
indfløjet i Vimmelskaftet Nr. 15 (Svigerfaderens Hus), et
andet beskyldte Svigerfaderen for at have taget Smykker
og andre Værdigenstande fra hans Bo, da det var under
Eksekution, — og ved Skandskrifter, som han lod opslaa
forskellige Steder i Byen, saaledes i Løngangen ved
Slottet, eller lod trykke og offentlig sælge i Form af
Viser og Satirer, til hvilke Nøglen laa lige for. Det
var nu den Tids Maade at komme ærede Medborgeres
gode Navn og Rygte til Livs paa og overdænge dem
med Stinkpotterx). Her fandt Knap for gode Ord og
Betaling en duelig Medarbejder i en af Tidens mange
Poeter i Aabenraa, den af Københavnerne velkendte,
men ikke velrenommerede satiriske Forfatter og Vise-
digter
Sigvard Lgche.2)
Han skrev saaledes for ham en
x) Et talende Bevis for, hvor udbredt denne Skandalelitteratur
var, som havde sin Blomstringstid i det 18. Aarhundrede, er de hyp
pige Forordninger mod Pasquiller lige fra Danske Lov (6—21—8) til
op i 19. Aarh. Her nævnes: Reskr. af 2/e 1688, Forordn, af 8/el6 8 9 ,
Forordn, af 22/io 1701, Sø-Krigs Artikels Brev af 8/i 1752, Krigs Ar
tikels Brev for Landetaten af 29/t 1756, Forordn, af 27/ø 1799 og Pla
kat af
4/4
1809, § 10.
2)
Sigvard Lyche (1759—89) førte i sin korte Levetid et meget
om tum let Liv. Han var en Skolelærersøn fra København, havde
været Kontorist, Soldat, Elev paa det kgl. Teater (hvor han debute
rede i Okt. 1781, men allerede afskedigedes i Marts 1782), til hvilket
han har skrevet flere Skuespil, som dog aldrig blev opførte; desuden
var han en flittig Forfatter af satiriske Fortællinger og Digte, næsten
alle Lejlighedsviser med Hentydninger til Dagens Begivenheder og
Skandalehistorier og derfor uforstaaelige for Nutidslæsere, naar man
da ikke som her har Nøglen til dem, og uden digterisk Værd. Han
gjorde sig tilsidst helt umulig i Byen ved sit uordentlige Levned og
endte med at lade aig hverve som Soldat til Vestindien, vistnok
1787, hvor han skal være død. Af mere almen Interesse blandt hans
Skriverier er »Mine Hændelser« (1786), et Slags Levnedsløb, hvori
han ufrivilligt giver et godt Billede af sin forhutlede Eksistens.