549 / 646
Fra Dyrehaven
543
afgiften en rund Sum, 16 Mark eller 4 Daler. Vi kan
tænke os, at der engang i en fjern Fortid har ligget tre
saadanne Bol paa Stokkerup Mark. De er bleven delte
i 9 Helgaarde, af hvilke saa den ene er gledet ud af
Landsbyfællesskabet, — lad det f. Eks. være den Del
af Hvidøre Kros Jord tilliggende, der stadig brugtes af
Mændene i Stokkerup1). Af de øvrige
8
bestod den ene
altsaa endnu, da Byen blev nedlagt, medens de andre
7 var bleven til de 14 Halvgaarde.
Foruden liver Gaards Landgilde leverede Bymæn-
dene i Fællesskab aarlig 2 Køer til Københavns Slot.
Og de Mænd, som brugte Hvidøre Kros Tilliggelse, be
talte derfor 32 Mark aarlig. Hvis den ovenfor ytrede
Antagelse, at dette Jordstykke oprindelig bar udgjort
den niende Gaard i Stokkerup, er rigtig, skulde dette
Pengebeløb altsaa svare til en Helgaards Landgilde. En
Udregning af Naturalydelsernes Værdi i Penge efter den
Landgildetakst, Arent Berntsen meddeler i sin D.anmark-
Norges Beskrivelse fra 1656, vil vise, at dette ogsaa
stemmer ret nøje. Efter Arent Berntsens Takst gjaldt 1
Tønde Byg 5 Ort,
1
Lam lVa Ort,
1
Gaas Vs Ort,
1
Par Høns
6
Skilling og 1 Svin 1 Bdlr. Dette vil, naar
1
Ort regnes til 24 Skilling og
1
Bdlr. til 4 Mark, give
ialt 27 Mark 10 Skilling. Lægges hertil Beløbet i rede
Penge, bliver en Helgaards aarlige Landgilde paa den
Tid om trent 33 Mark, altsaa lidt mere end Afgiften af
Hvidøres Jord. Men det maa erindres, at denne Afgift
er fastsat længe før Arent Berntsens Tid, og at Priserne
i dette Tidsrum nok kan liave forskubbet sig en lille
Smule. Lægger vi Naturalafgifterne af 3 Helgaarde
sammen, faar vi efter Arent Berntsens Priser et Beløb
af 82 Mark 14 Skilling. Dette uregelmæssige Tal ser
0 Hvidøre ligger ganske vist i et andet Sogn, men dens Jorder
strakte sig langt nordpaa, helt ind i Dyrehaven og hen til Stokkerup
(Nystrøm, Gentofte Sogn 189).