563 / 646
Fra Dyrehaven
557
der skildres som et meget anseligt Monument og byg
get med en høj Grad af Omhu, stod nordligst i Jægers
borg Hegn tæt ved Rundforbi Skovfogedbolig. Det be
stod af et Gravkammer, dækket af en 4 Alen lang flad
Overligger og omgivet af en Stensætning, der dannede
en F irkan t, 40 Alen lang og 22 Alen bred. Stenene i
denne Omkreds var henved halvtredie Alen høje og et
Par Alen i Tværmaal. Otte saadanne oprejste Sten
dannede den ene, vel bevarede Langside, og ved hver
af Enderne stod 5 eller 6. Dette imponerende Mindes
mærke blev udgravet og undersøgt af Kong Frederik VII
i Sommeren 1863 og derpaa sløjfet og bortført. Hvol
det engang har staaet, ses nu kun den flade M a rk1).
— Endvidere findes Resterne af en Langdysse ved Fo r
tunen.
Ogsaa andre Levninger fra Stenalderen er fundne i
Dyrehaven. I 1848 indsendte Anatomen Dr. Bendz til
Oldnordisk Museum et Flintvaaben, som var fundet i
Dyrehaven ved at opgrave Roden af et fældet Træ. Og
ved en af sine mange Udgravninger gjorde Frederik VII
i 1858, i en .Høj vest for Mathildevejen i Jægersborg
Hegn, et af de interessante Fund, der viser os Sammen
stødet mellem Stenalderens og Broncealderens Vaaben.
I Graven fandtes bl. a. et rundt Træskjold, betrukket
med Bøffelhud og forsynet med Skjoldknap af Bronce.
Men imellem Bronceknappen og Bøffelhuden var der
indstukket en Spydspids af Flint.
Langt den største Del af Dyrehavens Gravhøje
stammer dog fra Broncealderen. Der er eller har været
mange store og smukke Høje iblandt dem, Høje med
en Omkreds af 150 Alen og af 6 Alens Højde, som f.
0 Hvor har Frederik VII ladet disse mægtige Sten fore hen?
Man kan vanskelig tro, at han har forstyrret dette interessante Min
desmærke blot for at lade Stenene slaa til Skærver. Af Oldsager
indeholdt Graven intet.