565 / 646
Fra Dyrehaven
559
dring til den antikvariske Kommission om snarest muligt
at skride ind:
»Ovenstaaende har jeg ikke villet undlade at bringe
til Hr. Kancelliraadens Kundskab for om De tror, at
noget Skridt bør foretages enten til Gravhøjenes Konser-
vation, da de er saa nær Byen, eller til deres ordent
ligere Udgravning; blot maa jeg bemærke, at hurtigt
maa ske, hvad gøres skal; thi man graver dagligen.«
Sansen for Oldtidsmindernes Bevaring har endnu
ikke været stærkt udviklet, siden selve Bentekammeret
kunde give Tilladelse til en saadan Vandalisme, og en
udenforstaaende maa gribe ind for at faa Ødelæggelsen
standset. Men endnu 25 Aar senere kan man se Dyre
havens Vogtere behandle Gravhøje paa samme Maade.
I 1846 bortfjernede Forstvæsenet en Høj mellem Eremi
tagen og Strandmøllen for at benytte den leragtige Jord,
hvoraf Højen bestod, til Vejfyld. Da man inde i Højen
stødte paa et Gravkammer, blev Arbejdet dog standset,
indtil sagkyndige Mænd kunde blive tilkaldte og Højen
undersøgt.
Men særlig i Frederik VII.s Tid gik det løs med at
udgrave eller helt sløjfe Høje i Dyrehaven. Kongens
Passion for denne Sport er jo kendt, og under sine
Sommerophold paa Skodsborg kunde han lettest tilfreds
stille den ved at grave i Dyrehaven. I Nationalmuseets
Arkiv findes talrig’e Indberetninger om disse Udgravnin
ger, skrevne enten af Kongen selv eller af hans betroede
Mand Livskytte C. H. Jørgensen, og ofte forsynede med
egenhændige Tegninger af Kongen. Det var særlig i
hans sidste Leveaar, det gik løs. »De saakaldte Ræve
hakker i den nordlige Del af Jægersborg Hegn lod jeg
udgrave i August 1858,« skriver Kongen. Det var en
Gruppe paa fem Høje, som det her gik ud over, og
samme Aar havde han udgravet den før omtalte Høj
ved Mathildevej. I 1862 udgravede han en Høj ved