Previous Page  566 / 646 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 566 / 646 Next Page
Page Background

560

Fra Dyrehaven

Fortunens Indelukke og 5 sammenliggende Høje øst for

Bøllemosen. I 1863, det sidste Aar han levede, sløjfede

han den før nævnte store Langdysse ved Rundforbi

og fik udgravet den ene af de to anselige Høje, der

ligger i kort Afstand fra hinanden tæt ved Skodsborg.

Dette var, skriver Jørgensen, »den sidste Undersøgelse,

Hs. Majst. lod foretage her paa Sjælland.«

Frederik VII.s Udgravninger var ikke helt uden

Værdi, da han jo ikke savnede sagkyndig Assistance.

Men hans Virksomhed skæmmede Dyrehaven, da han

lod de gennemgravede Høje staa, som han havde for­

ladt dem, uregelmæssige og med gabende Huller i.

Først for faa Aar siden har man begyndt at raade Bod

paa denne Uorden, og Forstvæsenet arbejder nu paa

atter at bringe de engang saa smukke Høje tilbage i en

passende og sømmelig Stand. Men endnu kan man i

Jægersborg Hegn se Gravhøje paa alle tre Stadier. Tæt

ved Jernbanen bag Skodsborg ligger to mægtige Grav­

høje nær hinanden. Den vestligste af dem er den, som

var Genstand for Kongens sidste Undersøgelse paa Sjæl­

land. Den ligger endnu, som han forlod den, gennem-

skaaret lige til Bunden af en bred og dyb Udgravning.

Tæt vest for Mathildevejen ligger den Høj, i hvilken

Kongen fandt det interessante Skjold med Bronceknap-

pen og Flintspidsen. Den er forsøgt restaureret af

Forstvæsenet.

Hensigten er rosværdig, men Oldtids­

folket vilde have gjort Arbejdet bedre. Vil man overbe­

vise sig herom, da kan man opsøge den store, smukke,

ensomme Orehøj, der bevokset med unge Ege ligger

uberørt inde i den stille Skov.