609 / 646
Slotsholmen og Bremerholm
603
Flaaden, skulde have Kirken til Sognekirke, 1623 yder
ligere, at alle de, som betjente Kongens Skibe, Arkeliet,
Provianthuset, Tøjhuset og Vognstalden, skulde høre til
denne Kirke, og dette indskærpedes 1632. Endelig udvi
dedes Pligten til at søge Holmens Kirke 1660 til alle dem,
der havde eller fik Byggepladser paa Slotsholmen, und ta
gen dem, der havde tilforhandlet sig saadanne af andre
end Kongen, herfra dog atter undtaget de, som havde
købt af Holmens Folk, da disse skulde søge Holmens
Kirke ligesom de, der boede eller kom til at bo paa de
nye Pladser ved Holmens Revier.
Andre mærkeligere Anlæg paa det ældre Bremer-
holms Grund var Toldboden, Mønten, Dokken, Sygehuset
og Skolerne.
Toldbodens Omflytninger er alt omtalte i det fore-
gaaende.
Mønten kaldes 1623—24 den ny oprettede Mønt ved
Bremerholms Kirke. Den var vistnok bleven flyttet he r
hen fra Pilestræde. 1624—25 nævnes ved den et Hus med
12 Bindinger, bestemt til at være Smedehus. 1628—29
forpagtede Borgmester Jakob Mikkelsen og Borgerne Jo
han Braem og Matthias Clausen Mønten for 1 Aar fra 1.
Jan. 1629 for en Afgift af 1000 enkende Daler. Hvorvidt
denne Forpagtning er bleven bestaaende i de følgende
Aar, kan ikke oplyses; men da Christian IV 1641 havde be
stemt sig til Udvidelsen af Holmens Kirke, maatte Møn
ten flytte. Dog synes der at være hengaaet nogen Tid, in
den dette skete; thi 1644 blev der jo indrettet en Mønt
paa Københavns Slot, og dette Aarstal betegner vel og-
saa omtrent Møntens Flytning.
Tanken om Anlæget af en Dok synes opstaaet 1635.
Den 1. Decbr. dette Aar forlangte Kongen Rigsraadets Be
tænkning om en saadan. Denne Betænkning blev alt af
given den 3. Rigsraadet bifaldt Planen, men udtalte til
lige, at det maatte ønske, Kongen vilde lade den udføre