610 / 646
604
Slotsholmen og Bremerholm
af sine egne Midler. Rigsraadet vilde kun formaa at b i
drage i det højeste 30,000—40,000 Rdlr., der maatte skaf
fes til Veje af Skatterne. 1635-—36 begyndtes imidlertid
paa Anlæget. Et Pæleværk, 232 Alen i Omfang paa de 3
Sider anbragtes med 2 Rader Pæle, Pæl ved Pæl, og en
Rad Pæle midt imellem. 1636 befaledes Tømmer anskaffet
til Dokken, og det nævnes 1637—38, at der huggedes
Kampesten til Opførelse af den..
Dokken var bestemt til Brug for Flaaden; men hvor
vidt den virkelig blev fuldført og afbenyttet, og hvor paa
Bremerholm den blev indrettet, synes ikke at kunne op
lyses. Man maa næsten antage, at den aldrig blev fær
dig; thi den nævnes ikke i
Encomion,
som dog ellers om
taler de vigtigere Anlæg paa Bremerholm, og synes over
hovedet heller ikke andet Sted at være om ta lt1).
Sygehuset for Holmens Folk siges 1624—25 at ligge
ved Holmens Port, vistnok hen imod Kirken. Det kom
dog ikke til at blive her i mange Aar; allerede 1628 befa
lede Kongen, at der skulde oprettes et Skolehus ved Bre-
merholms Laage paa det Sted, som før var tilforordnet
de syge. Skolemesteren sknlde aarlig lære 12 »Pødicker«
(unge Matroser) at læse, skrive og regne. Naar Aaret var
gaaet, skulde 12 andre indtræde i Skolen og undervises og
saa fremdeles. Børn af Folk, der ikke hørte til Holmen,
skulde ogsaa kunne optages, men for disse skulde der be
tales 2 Sk. hver Uge. Skolemesteren og Børnene skulde
ogsaa synge for Lig, og Sognepræsten og Kapellanen ved
Kirken have Indseende med Skolen.
Sygehuset flyttedes da til den gamle Mønt, men i
Frederik III.s Tid tilbage til Bremerholm, vistnok til Sejl
huset. Skolen synes flyttet ca. 1647—48; thi der nævnes
*) I sin Afhandling i Tidsskrift for Søvæsen, ny Bække, XVI,
57 ff., Det ældste Dokanlæg ved København, omtaler Degenkolv dog
ikke Christian IV’s Dok, men alene den, som man anlagde, støttet til
kgl. Resolution 8. April 1681.