![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0614.jpg)
608
Slotsholmen og Bremerholm
Hus, som indeholdt Smedje, Snedkerstue, Borgestue og
Køkken.
1643 befaledes et Plankeværk opsat mellem Vibekes
Have og Holmen for at forhindre Tyveri.
I et Reglement om Brugen af Davidsdegne i Hol
mens Kirke 1647 nævnes baade den nye Kirkegaard uden
for Kirken og den gamle Kirkegaard paa Holmen, saa at
der altsaa fandtes en saaden, formentlig hvor nu Teatret
er. Der fandtes ogsaa en Galge, og Halshugning paa Hol
men nævnes ikke sjældent.
Til at blive Fange paa Bremerholm behøvedes ikke
altid nogen i Nutidens Øjne større Forseelse. 1639 fængs-
ledes dér nogle Mænd, fordi de havde fisket i Set. Jørgens
Sø. Disse blev dog snart løsladte. Derimod blev en Bøsse
skytte, som var sigtet for et Tyveri, men fandtes uskyldig,
dømt til 3 Aars Fængsel, fordi han ikke havde anmeldt
Tyveriet. En noget større Forseelse var det jo nok, at en
Vognmand 1635 havde overkørt en Kvinde, saa at hun
døde. Han blev dømt til at arbejde i Jærn paa Bremer-
holm. For Løsagtighed findes ikke ganske faa indsatte,
saaledes flere, fordi de havde levet sammen med en anden
Kvinde end deres Hustru. Ellers og som oftest var Fo r
brydelserne grovere, ret hyppigt Tyveri, ofte dog kun af
ret ubetydelige Genstande, stundom ogsaa Røveri og Røm
ning fra Kongens Tjeneste.
Omflytning fra Blaataarn til Bremerholm og fra den
ne til Tugthuset nævnes af og til. Saaledes bestemtes det,
at Præsten Jørgen Friis, der vistnok er den samme, som
er nævnt foran (S. 468) som Fange i Blaataarn, skulde
sendes i Lænker til Bremerholm tillige med nogle sven
ske Fanger. En Tømmermand, hvis Forbrydelse dog ikke
er angiven, bestemtes til at skulle arbejde i Tugthuset som
Tømrer, og en af Slottets Folk, der havde været indsat i
Tugthuset, men var udbrudt derfra, skulde atter i Jærn
sendes til Tugthuset for dér at banke Hamp.