90 / 646
84
Vartovs Kilde ved Strandvejen
han Set. Hans’s Kilde i den øverste Klasse, blandt dem,
hvis Vand han særlig anbefaler til at nydes af sangvinske
og koleriske Personer samt af Børn og syge Folk. Den
staar her i Klasse med Hassel Kilde ved Farum, de tre
Kilder ved Kirkeværløse, Kilderne i Roskilde, Kirsten Pils
Kilde, Proviantgaardskilden i København og Tuborgs
Vand. I anden Klasse kommer Helene Kilde og Vangede
Kilde, der egner sig til at drikkes af flegmatiske Personer,
og i tredie Taarbæks Vand, Frederiksbergs Vand, Islehus
Kilde, Lyngby Vand og Bellevue Vand, der passer bedst
for de melankolske 2).
Om Kildens Udseende i ældre Tid giver Holbergs
Beskrivelse i »Kilderejsen«, der opførtes første Gang 1724,
et Fingerpeg. Idet han udmaler Folkelivet omkring Kil
den, hedder det om denne selv, at den er »et lille Hul
paa Gulvet, hvoraf idelig nogle øse Vand, andre med
Krukker, andre med deres Hatte«.
Saaledes skal Kilden altsaa fremstilles paa Teatret:
som et Hul i Jorden, uden Indhegning, uden Tilløb eller
Afløb, uden nogen som helst Indretning til at faa Vandet
op med. Dette Arrangement stemmer særdeles godt med
den Beskrivelse af Kilden, som findes i Dr. Langes foran
nævnte Bog: »Denne Kilde ligger ved det Lyststed Kil
dendal, straks ved Landevejen, tæt ved Gærdet, og ser
ud som en aaben Brønd, hvori Vandet staar omtrent en
halv Alen højt over Aarerne og haver intet Afløb. Sandet,
hvorigennem Vandet trænger sig, er i og for sig selv
hvidt; men af de Urenligheder, som støve hen i det, har
det en graaagtig Hinde over sig. — Dette Vand staar ikke
aldeles stille, men saasom Værten der i Gaarden betjener
sig deraf, saa bliver det flittig opøst.«
Vandet har altsaa i 1756 kun kunnet faas ved Op-
øsning — ligesom i »Kilderejsen« paa Teatret i 1724
x) Om de naturlige Vande, S. 61, 131.