89 / 646
Vartovs Kilde ved Strandvejen
83
Kilde ved Strandvejen blev derfor efterhaanden til Set.
Hans’s Kilde, og saaledes kaldes den f. Eks. i Dr. J. C.
Langes »Lære om de naturlige Vande« i 1756.
Men ogsaa dette Navn blev fortrængt af et andet, som
sluttelig blev det eneste brugte. Det var Navnet Vartovs
Kilde, som vel oprindelig stammer derfra, at Kilden kun
laa et Par Hundrede Skridt fra Gaarden Gammel Vartov
paa Strandvejen, men som den siden bar med saa meget
større Ret, som der ved Kilden var opstillet en Fattigblok,
hvis Indboid -—- de kildesøgendes milde Gaver — tilfaldt
Lemmerne i Vartovs Hospital. Navnet Vartovs Kilde fore
kommer allerede i en latinsk Disputats fra Aar 1707, der
nævner Vartovs Kilde sammen med Helene Kilde og en
Kilde ved Helsingør1). Og det bruges ligeledes af Pro
fessor C. F. Wadskiær, der opregner 13 undergørende
Kilder i Danmark og som den første af dem nævner
Vartovs Kilde uden for Ø sterport2).
Kildens Ry for helbredende Kraft — eller for at af
give særlig sundt og godt Drikkevand — har maaske
ikke været helt ufortjent. Den før nævnte Dr. J. C. Lange
har undersøgt Vandet i den, og hans Analyse gav til Re
sultat, at det indeholdt Strandsalt, alkalisk Jord og lidt
Selenites (svovlsur Kalk), hvilket altsammen var gode
Restanddele. Videre siger han om Vandet i Set. Hans
Kilde: »Naar det bliver destilleret, saa har det overgaa-
ende Vand en græsagtig Lugt og nogle fedagtige smaa
Dele, hvilke svømme omkring deri, ligesom det ellers
sker, naar man trækker Vandet ud af Græs, Vejbredblade
eller andre deslige Urter. Men dette afdestillerede Vand
gør ingen Forandring hos Violsaft, ej heller kunde jeg ved
andre Prøver udbringe noget vist om nogen besynderlig
Egenskab i dette fint lugtende Væsen.« Og idet han klas
sificerer alle de Sundhedskilder, han har undersøgt, sætter
x) Magnus Husum: De templi Kippiugensis origine, S. 3.
2) W ielandts Nye Tidender 1740, S. 179.
6*