78
Smaastykker
blev indsat, til forskellige tider i afmagt og ubevidstlied.
Der vilde sikkert kunne fremføres mange tiere tilfælde,
hvori skadeligheden af denne straf har lige så øjensyn-
ligen vist sig, som den i almindelighed lader sig viden-
skabeligen skønne.
Uagtet stratfemidlet ophører med de bestemte stra(fe-
dages forløb, vedvarer straffens virkning længe derefter,
ofte ubodelig gennem alle de straffendes øvrige levedage.
Da det ikke kan tænkes, at det ved anordningen
af denne straf har været lovgiverens hensigt at berøve
eller svække forbryderens helbred efter udstået straf for
fremtiden, så anser kollegiet det for sin pligt at benytte
denne lejlighed til ærbødigst at foreslå, at den straf,
vilkårligt at hensættes på vand og brød, måtte søges
rent afskaffet og i stedet derfor anordnes for tilfælde,
hvori pengebøder ikke kan være tilstrækkelig straf eller
udredes af de skyldige, ensomt, mørkt fængsel og en
tarvelig på en kort tid uskadelig diæt af vand og brød,
Rumfordssuppe og bensuppe med forholdelse af snus-,
røg- og skråtobak samt brændevin og deslige.
Skulde ophævelsen i alle tilfælde af straffen på vand
og brød, uagtet det vi her have givet os den frihed at ytre,
ikke formenes passende, da burde dog i intet tilfælde
denne straf være større end på 14 dage eller forbryderen
sidde længere om gangen end 2 å 3 dage, ligesom han
altid, når straffen var større end på 2 å S dage i det
hele måtte have en mellemtid ef 3 dage fri.«
København, den 30. Marts 1805.
I en længere skrivelse af 3. Jun i udbad kancelliet
sig flere nærmere oplysninger og imødegik på enkelte
punkter kollegiets skrivelse, om hvilket det iøvrigt ud
talte sig meget anerkendende. I skrivelsen oplystes blandt
andet, at loven hjemlede straf på vand og brød i 4 uger
efter hinanden, ja i hertugdømmerne endog i 8 uger
med term iner, men at det må være eksekutors pligt at
tilstå eller bevirke den fornødne moderation i de sær
deles tilfælde, hvor fuldbyrdelsen af straffen efter den
almindelige regel kunde have betænkelige følger.