79 / 646
De fattiges Dyrehave
73
hørende, for at de Baade, hvormed de agter at drive
Kadrejhandel, og hvilke skulde være under Lastdrægtig
hed [d. v. s. en Drægtighed under
22
Tdr. Korns Vægt],
kan blive indregistrerede under et af Toldinspektøren
fastsat Løbe-Nr., der skal paamales begge Sider af Bag
stavnen og i en passende Størrelse anbringes midtvejs paa
begge Sider af Sejlet.« Bornholmske Kadrejere pukkede
senere undertiden paa deres »Bevilling«, men General
toldkammeret vilde ingenlunde anerkende nogen saadan;
det var et Kontrolmiddel og ikke nogen Bevilling, der
var sat i System. Kadrejerne havde kun maattet under
kaste sig et særligt Keglement. I en senere Skrivelse fra
Generaltolddirektoratet til Justitsministeriet gøres op
mærksom paa, at lignende Bestemmelser ikke er truffet
andre Steder end paa Bornholm. Og dog viste de sig
utilstrækkelige til at sætte Skik paa de bornholmske
Kadrejere. I 1863 verserede en Sag for Hammershus Birks
Politiret om en mystisk og opsigtsvækkende Kadrejaffære.
Nogle Allinge-Kadrejere havde købt et betydeligt Kvan
tum Korn af en tysk Skipper, hvis Skonnert »Emil« der-
paa var blevet gennemboret og sænket. Det var ikke blQt
Smugleri, men ogsaa ulovlig Handel med en fjendtlig
Magts Undersaatter, det drejede sig om. Sagen gav An
ledning til, at der indførtes en endnu skarpere Kontrol
med Kadrejerne, ikke blot paa Bornholm, men ogsaa paa
Sjælland, og det var maaske ikke helt tilfældigt, at der
klos op ad »De fattiges Dyrehave«, paa Mtr. 131, var
indrettet en Bolig for Strandtoldbetjenten.
Men i øvrigt har man sikkert kunnet støde paa dem
langs med hele den sjællandske Kyst. I sin Bog om J. C.
Hostrup (1916, S. 233 f.) giver Helge Hostrup en interes
sant Skildring af Kadrejerne i Espergærde, hvor Familien
i Sommeren 1870 havde lejet sig ind hos en Fisker:
»Paa de Tider laa saa godt som ingen paa Landet i
Espergærde. Det lille, hyggelige Fiskerleje var ikke op
daget endnu. Strømmen gik udenom, hvis der da var