Previous Page  79 / 646 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 79 / 646 Next Page
Page Background

De fattiges Dyrehave

73

hørende, for at de Baade, hvormed de agter at drive

Kadrejhandel, og hvilke skulde være under Lastdrægtig­

hed [d. v. s. en Drægtighed under

22

Tdr. Korns Vægt],

kan blive indregistrerede under et af Toldinspektøren

fastsat Løbe-Nr., der skal paamales begge Sider af Bag­

stavnen og i en passende Størrelse anbringes midtvejs paa

begge Sider af Sejlet.« Bornholmske Kadrejere pukkede

senere undertiden paa deres »Bevilling«, men General­

toldkammeret vilde ingenlunde anerkende nogen saadan;

det var et Kontrolmiddel og ikke nogen Bevilling, der

var sat i System. Kadrejerne havde kun maattet under­

kaste sig et særligt Keglement. I en senere Skrivelse fra

Generaltolddirektoratet til Justitsministeriet gøres op­

mærksom paa, at lignende Bestemmelser ikke er truffet

andre Steder end paa Bornholm. Og dog viste de sig

utilstrækkelige til at sætte Skik paa de bornholmske

Kadrejere. I 1863 verserede en Sag for Hammershus Birks

Politiret om en mystisk og opsigtsvækkende Kadrejaffære.

Nogle Allinge-Kadrejere havde købt et betydeligt Kvan­

tum Korn af en tysk Skipper, hvis Skonnert »Emil« der-

paa var blevet gennemboret og sænket. Det var ikke blQt

Smugleri, men ogsaa ulovlig Handel med en fjendtlig

Magts Undersaatter, det drejede sig om. Sagen gav An­

ledning til, at der indførtes en endnu skarpere Kontrol

med Kadrejerne, ikke blot paa Bornholm, men ogsaa paa

Sjælland, og det var maaske ikke helt tilfældigt, at der

klos op ad »De fattiges Dyrehave«, paa Mtr. 131, var

indrettet en Bolig for Strandtoldbetjenten.

Men i øvrigt har man sikkert kunnet støde paa dem

langs med hele den sjællandske Kyst. I sin Bog om J. C.

Hostrup (1916, S. 233 f.) giver Helge Hostrup en interes­

sant Skildring af Kadrejerne i Espergærde, hvor Familien

i Sommeren 1870 havde lejet sig ind hos en Fisker:

»Paa de Tider laa saa godt som ingen paa Landet i

Espergærde. Det lille, hyggelige Fiskerleje var ikke op­

daget endnu. Strømmen gik udenom, hvis der da var