78 / 646
72
I)e fattiges Dyrehave
men som er et Svin med sine Garn, kan li’saa godt straks
give sig til at kadreje og stjæle Tovværk.«
I Reglen har Kadrejerne dog været raske Folk, dum
dristige Vovehalse, og de handlede somme Tider med større
Ting end Tovender. En Kadrejer skulde kunne udføre
et Kunststykke, som ikke enhver Fisker turde indlade
sig paa: For i rette Øjeblik at gribe den Trosse, der k a
stedes ud til ham, maatte han med sin Baad i yderste
Øjeblik glide klos forbi Stævnen paa det sejlende Skib.
Trossen kastedes ud paa den modsatte Side, hvorfra
Kadrejeren kom; gik han forbi, før det rette Tidspunkt
var inde, drev Skibet fra ham, kom han et Øjeblik for
sent, sejlede det ham i Sænk. Der skulde baade Kløgt og
Koldblodighed til at gøre en »Kadrejvending«. Naar den
ene af Parterne slap sin Ende af Trossen, var Fo rre t
ningen forbi, og saa overlod man Kontraparten til hans
egne Følelser, naar han opdagede, at der var mere Vand
end Brændevin i Ankeret, eller at den nedkastede Sejl
dugsrulle indvendig var opgnavet af Rotter.
Toldvæsenet havde sine store Besværligheder med at
kontrollere Kadrejhandelen, og Generaltoldkammeret hav
de stadig et vaagent Øje med Baadene. Paa Bornholm,
hvor Kystforholdene maaske gjorde det særlig vanskeligt
at forebygge Smugleri, havde man set sig nødsaget til at
træffe særlige Forholdsregler. I en Skrivelse fra General-
toldkammeret af 20. September 1845 til Amtmanden paa
Bornholm fastsættes Bestemmelser for de Former, hvor
under Kadrejhandel maa finde S te d 1): For ikke helt at
berøve en fattig Befolkningsklasse sin Næringsvej »til
lades det indtil videre, at de Kystboere, der ingensinde
er antrufne i Overtrædelse af Toldanordningerne og øn
sker at befatte sig med denne Handel, maa inden hvert
Aars 15. November derom gøre Anmeldelse for vedkom
mende Toldopsyn i det Tolddistrikt, hvor de er hjemme-
*) Sagen findes i Rigsarkivet under Journ. Q (1863) 2863.