230 / 269
les H ilsen til »Brandmanden« ved 25 Aars Jub ilæ et for nylig skrev Ipsen og
Østerbye bl. a., at B ladet »nu glider fremad i Magsvejr, og vi haaber, at dette
maa fortsætte længst m uligt i Frem tiden. Problem er vil altid opstaa, men det er
vor Overbevisning, at de løses lettere nu end for 25 Aar siden, men naar det nu
er saadan, saa glem ikke »Brandmanden«s Indsats til Gavn herfor i de Aar,
der svandt.« Der er G rund til at understrege disse O rd og til at fastslaa, at hvad
der h a r givet M edlemsbladet dets særlige og skiftende Fysiognomi, kan i det
store og hele tilskrives R edaktørerne, idet det h ar været smaat med andre Kol
legers Bidrag. Ipsen og Østerbye gav B ladet en god Start baade med Hensyn
til Maal og L inie, og det samme kan siges om Bladets d one, der med vekslende
Nuancer h ar h o ld t sig gennem Bladets 25 Aar. Som en lille Hyldest til Fore
gangsmændene fra 1923 skal her citeres nogle vercificerede L inier, som E. Ras
mussen skrev som Slutsten paa sin A rtikel i Jubilæum snumm eret. De lyder:
Og derfor paa denne Dag skal lyde
en Tak til dem , der fik rejst denne Sag,
som kcemped fo r nye Veje at bryde
og sejred saa stolt, som vi ser det i Dag.
Da Østerbye trak sig tilbage som veltjent Redaktør, valgtes O rganisationens
daværende Form and E. Rasmussen til hans Efterfølger. Hans Pen havde allerede
i Aarene siden 1927, hvor han tiltraad te Formandsposten, præget B ladetstærkt.
For ham var»B randmanden« fortsat et Kampm iddel, og etKampm iddel, der
skulde bruges. D et viser de Aargange, hvor h a n fungerede. B ladet tog ganske
stille til at vokse i Omfang, Volumen kulm inerede i disse Aar. H an kæmpede
udholdende og lidenskabeligt for Standens Interesser i tjenstlige og faglige
Spørgsmaal uden Hensyn til, om h an derved lejlighedsvis kom i Modsætning til
Enkeltmedlemmer og Myndigheder. I det førnævnte Jubilæum snumm er frem
satte Rasmussen en Del B etragtninger om Sliddet og de naturlige Ubehagelig
heder, der er fo rbundet med Ledelsen af et Fagblad, der vil noget. De gav U d
tryk for den ideale Stræben, der havde præget hans Arbejde. H er skal gen
gives et P ar af T ankerne: »Bladet indebæ rer ogsaa for Brandkorpsenes Ledere
en Mulighed for at opnaa en O rientering, som vanskeligt kan opnaas paa anden
Maade, da ikke enhver Detaille kan komme til Udtryk ved de Forhandlinger,
der føres mellem Brandcheferne og O rganisationen. I hvor høj G rad vore Chefer
h a r værdsat saadan lejlighedsvis O rientering er ikke saa let at bedømme, th i det
kan ikke skjules, at der und ertid en er kommet Synspunkter til O rde i Bladet,
som disse, der ifølge Sagens N a tu r maa bestræbe sig paa a t øve R et og Skel til
alle Sider, ikke har kunnet billige; men utvivlsom t vil ingen af vore overord
nede underkende Betydningen af, at der nu i 25 Aar har bestaaet et Blad, der
har givet Medlemmerne af den største O rganisation indenfor Korpsene Lejlig
hed til en fri Meningsytring.« Redegørelsen indeholdt tillige følgende Betragt
ning: »Naar jeg nu gennemblader de H und reder af let gulnede Blade, som jeg
228