84 / 269
Dannelsen af et Brandkorps refererer sig til en af Justitsministeriet under
24. Januar 1867 stadfæstet Vedtægt for Ordningen af Frederiksberg Kommunes
Brandvæsen. Ordningen af dette byggede paa et Forslag, udarbejdet af Over-
brandmester
J. C. Lampe,
og Vagten blev første Gang besat den 2. September
1867. Efter Vedtægten bestod Korpset dels af fastlønnet Mandskab bestaaende
af 2 Brandmestre, 12 Brandsvende og 2 Brandbude, der gjorde Vagt hvert andet
Lføgn, dels af 14 Brandmestre, 10 Straalemestre og 212 Brandsvende, der kun
Udrykningsholdet, 1867.
mødte og fik Betaling i Ildebrandstilfælde. Den umiddelbare Kommando over
Brandkorpset havde en Brandinspektør. Alarmeringen af Brandvæsenet skete
ved Klemteslag med Kirkeklokken i Frederiksberg Kirke, Hornsignal, Piben og
Brandraab af Brandbudene, Politiets Betjente og Vægterne. Ved Udhængning
af Flag om Dagen og Lanterne om Natten fra Kirketaarnet markeredes Retnin
gen til Brandstedet. Materiellet bestod af tre ældre Brandsprøjter, 1 Haand-
sprøjte, 1 Stationssprøjte (1% Td. Vand pr. Minut til 60 Fods Højde) med
Hesteforspand samt
8
Vandvogne å 4 Tdr. — Vand til Slukning maatte tages
fra de 7 offentlige Brønde, der hver var forsynet med Vandbeholdere paa 16
Tdr., eller fra de private Brønde.
I 1870 toges Brandstationen i Pileallé Nr. 2 i Brug. Det er den Bygning, der
ligger overfor den gamle, ottekantede, i 1734 opførte Sognekirke ved Indgangen
til Frederiksberg Have. — I 1871 anlagde Jernstøber P. Andersen et Vand
værk, paa hvis Ledninger der blev anbragt Brandhaner — i første Omgang
10 Stykker. — I 1879 anlagdes Kommunens eget Vandværk paa Godthaabs-
82