90 / 269
tet, om det »uagtet Brandloven ikke hjemlede noget saadant, kunde tillades at
holde lønnet Mandskab til Sprøjterne«. Det tog imidlertid over en Snes Aar,
inden man naaede saa vidt. I 1885 var der Forslag fremme om, at der ansattes
en Brandinspektør i Kommunen, men Sogneraadet ønskede at vente, til der
»i det hele taget kunde træffes en bedre og tidssvarende Ordning af det hele
Brandvæsen«. Saa sent som i 1889 købtes der Alarmtromme til Ordrup. Af og
til anskaffedes der Brandskilte og Slanger, men med den »tidssvarende« Ord
ning trak det ud. I 1892 fik Hellerup Sprøjte og Sprøjtehus. Den nye Sprøjte
blev fast monteret paa en solid (rødmalet) Vogn, og under Ildebrand pumpedes
der fra selve Vognen, der var udstyret med Lærredsspande, Økser og andre
Redskaber.
»Cabinetssprøjten« i Virksomhed.
Omkring Aarhundredskiftet voksede Hellerup stærkt. Der byggedes meget
og stadigt, bl. a. opførtes nogle fleretages Beboelseshuse omkring Bomhuset,
Tuborg blev til en Fabrik af anseligt Format, Glasværket og dets Arbejder
boliger blev fulgt af Gasværket, og i 1900 fik Hellerup sin egen Kirke. Den
forekommer endnu saa ny og moderne, men i dens første Aar skete det dog, at
der i Ildebrandstilfælde klemtedes med Kirkeklokkerne. Den rivende Udvik
ling af Bebyggelsen i Hellerup tvang Sogneraadet til at tage en nødvendig For
bedring af Kommunens Brandvæsen op til Løsning, og den
6
. Juni 1900 beslut
tede Raadet at gøre en Begyndelse med at ansætte en Brandinspektør. Valget
faldt paa Vejassistent
E. Bendz,
hvem det lykkedes at organisere smaa, frivillige
Korps i de Byer, hvor Sprøjterne var stationerede —hvert Korps paa 6—7 Mand
med den stedlige Brandfoged som Fører. Brandinspektøren sørgede for Opslag
8 8