85 / 137
F O R O R D N I N G E N 1860
7 7
til hvilket der nu burde ansættes en lønnet Inspektør. Dette blev dog
først g jort ved Begravelsesvæsenets Omordn ing i
1860
. 1)
Der var saaledes mange og følelige Ulemper ved Begravelsesvæse
nets daværende Ordning, og den nye Borgerrepræsentation, som i
1840
afløste de
82
Mænd, viste straks, at den havde Øjet aabent her
for. Allerede i Mødet d.
14
. Aug.
1840
blev et Udvalg nedsat til at gøre
Udkast til en Betænkning om Begravelsesvæsenet, og inden Aarets
Udgang forelaa en Bække radikale Forslag fra dette Udvalg. Det for
langte Begensprivilegiet, Forpligtelsen til at benytte Bedemænd og
Afgiften til Metropolitanskolen ganske ophævede. Der skulde frem
tidig kun være to Slags Ligvogne, i Stedet for som tidligere 6; og for
at spare Følget for den lange Vandring ud paa Kirkegaarden, skulde
Begravelsesceremonierne og navnlig Jordpaakastelsen forrettes i
Sørgehuset.2)
Der for løb dog endnu mange Aar, før der kom noget Resultat ud
heraf. Først blev Sagen i tiere Aar behandlet af en Kommission, der-
paa hvilede den i Kancelliet. Borgerrepræsentationen mindede gen
tagne Gange om den; men først i
1849
naaede den tilbage til Forsam
lingen. Denne fastholdt i alt væsentligt sine tidligere Fordringer og
føjede hertil en Bestemmelse om, at ingen Jord paa Kirkegaarden
kunde købes for et længere Tidsrum end
60
Aar. Ligeledes foreslo
ges nu Oprettelsen af et kommunalt Begravelseskontor.3)
Den Modstand, som fra mange Sider rejstes mod dette radikale
Forslag, maatte efterhaanden vige for Tidens og Kendsgerningernes
Tryk. Hovedpunktet i Sagen var Fordringen om, at Regensianernes
Ligbærerprivilegium skulde bortfalde. Med gode Grunde kæmpede
Konsistorium for, at der i saa Fald burde ydes Studenterne Erstat
ning for Tabet af den Indtægt, de gennem
150
Aar herved havde haft.
Men Kommunalbestyrelsen satte sin Vilje igennem, og ved Reskript
af
1
. Sept.
1850
fik den Tilsagn om, at naar der i det hele blev truffet
en heldig Ordning af Stadens Begravelsesvæsen, skulde ogsaa Regen-
sens Ligbærerprivilegium blive ophævet og uden Erstatning over
draget til Kommunen . De andre, mindre væsentlige, Stridspunkter
gik efterhaanden i Orden, tildels ved Ofre fra Kommunens Side, og i
1860
blev der truffet den Ordning, at alt hvad der vedkom Begravel
sesvæsenet i Hovedstaden blev underlagt et Kontor under Magistra
tens Bestyrelse.
Paa dette Grundlag og i dette Spor er det københavnske Begravel
sesvæsens senere Udvikling stadig bleven fortsat.