81 / 137
IV. FORORDNINGEN 1860
S
OM
det københavnske Begravelsesvæsen var ordnet ved Midten af
forrige Aarhundrede, var det en kun lidet tilfredsstillende institu
tion. Gamle Skikke, som man ikke turde bryde, forældede Lovbud ,
som man fremdeles var afhængig af, og Mangelen paa Samfundsfor
anstaltninger til den enkeltes Hjælp forenede sig om at gøre det baade
dyrt og omstændeligt at komme i Jorden.
Regensianerne sad stadig inde med det gamle Ligbærerprivile
g ium , skønt de for længe siden havde hørt op med at bære Lig. Frue
Skoles Disciple, der ligeledes forlængst havde hørt op med at synge
ved Begravelser, skulde fremdeles have deres Betaling. Foregik Be
gravelsen paa en af de indenbys Kirkegaarde, skulde der betales en
særlig Afgift til Frue Kirke. Bedemændene, som raadede over Lig
vognene og alt Begravelsesinventar, var bleven store Folk, der aldrig
gik til Fods, naar de var ude i Embedsforretninger, men kørte i Karet
med Tjener bag; og Ligbærerne var ret hurtigt komme t bort fra F o r
ordningen
1791
om at gaa tilfods bag efter Kisten og kørte nu paany
i
2
eller
3
V o gn e .1) Intet Under, at det var store Regninger, som efter
Begravelsen indløb til Sørgehuset.
Et Par saadanne Bedemandsregninger fra jævnt anstændige Begra
velser
1836
skal her meddeles (se næste Side).
Med de øvrige paaløbende Udgifter til Kiste, Ligklæder osv. kan
man regne, at den første Sum ikke vilde blive under
200
Rdlr., den
anden ikke under
100
Rdlr. Og disse to Begravelser var ikke i nogen
Henseende overdrevne. Der var 6 forskellige Ligvogne til Takst fra
1
til
20
Rdlr. Havde man benyttet den dyreste Ligvogn, vilde alle Ud
gifterne være bleven forhø jede i Forho ld dertil; og længere ned end
til den
5
-Rigsdalers Ligvogn kunde man ikke gaa, naar Begravelsen
ikke skulde foregaa paa en ligefrem stødende og uskøn Maade.
Men et eller to Hundrede Rigsdaler var mange Penge i de Tider;
og gennemgaar man Regningerne, vil man se, at meget af det er Op
trækkeri. Der er næsten dobbe lt Betaling overalt: Betaling for Gra-
10