78 / 137
70
Kakkelovn, Stengulvet blev erstattet med Plankegulv og en Dør an
bragt ind til Graverens Bolig. Men faa Aar efter, d.
26
. Juni
1829
, ud
gik en Bestemmelse om , at i København maatte intet Lig begraves,
før en autoriseret Læge havde udstedt Attest om, at Døden var ind-
traadt. Benyttelsen af Ligstuen, som aldrig havde været synderlig
stærk, tabte sig derefter ganske. De to Gravere Hattinge, Fader og
Søn, som boede her c.
1850
til
1898
, brugte Lokalet som Stadsstue.
Samtidig med, at Voigt og Bang ordnede Anlæget og Beplantningen
paa Kirkegaarden, havde de Opmærksomheden henvendt paa Grav
monumenterne . »Da Fremmede uden Tvivl vilde anse disse M onu
menter som V idne om Nationalsmagen, saa bø r der vaages over, at
de kunne gøre denne Æ r e « , skrev de i et Forslag til Kancelliet, og de
ønskede derfor disse Mindesmærker undergivne offentlig Kontrol.
Denne Tanke fandt velvillig Modtagelse.
19
. Okt.
1805
op fordrede
Kancelliet Akademiet for de skønne Kunster til at have Indseende
med Gravmonumenterne paa den nye Kirkegaard, og Akademiet er
klærede sig villigt til at b ed ømm e Tegningerne til disse. I
1816
u d
videdes Bestemmelsen derhen, at Tegninger og Indskrifter til alle
Monumenter af Sten eller Metal, som b lev opstillede paa offentlige
Pladser og Kirkegaarde, skulde indsendes til Akademiets B e d øm
melse; og i
1819
udstraktes Paabudet til ogsaa at gælde Monumenter
af Træ. Denne Bestemmelse blev dog langtfra altid.overholdt, og nu
er en saadan kunstnerisk Bedømme lse af Kirkegaardens Mindesmær
ker forlængst ganske ophørt.
Monumenter saa vel som Grave var, efter Reglement for Kirkegaar
den af
15
. Febr.
1805
, hjemfaldne til Kirken efter
20
Aars For løb , med
mindre Pladsen b lev betalt paany. I
1828
b lev dog bestemt, at saa-
danne hjemfaldne Monumenter ikke uden videre maatte sælges af
Kirken; men Kancelliet skulde i hvert enkelt Tilfælde træffe Bestem
melse om , hvorvidt Monumentet maatte fjernes, eller det paa Grund
af sit kunstneriske Værd eller den afdødes særlige Fortjeneste fr em
deles skulde blive staaende uden nogen Betaling til Kirken.*)
For ogsaa at opmuntre private til selv at bekoste Gravsteders og
Monumenters Vedligeholdelse efter de
20
Aars Forløb , bestemte det
samme Reskript af
10
. Juli
1828
, at Betalingen for et Gravsted for
hvert følgende V icenn ium (T idsrum af
20
Aar) kun skulde være det
halve af det foregaaende. Betalingen for et Gravsted paa Assistens
Kirkegaard var paa den Tid
40
Rdlr. for det første V icenn ium og
skulde altsaa for de følgende være
20
-
10
-
5
-
2
V2Rdlr. osv. Nogen T ids
begrænsning var ikke fastsat, og dette førte til Konsekvenser, som
*) A fbildninger af kunstnerisk udførte Monumenter paa københavnske Kirkegaarde fin
des i Værket »G ravm inders udgivet af Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse 1912.