73 / 137
U D E N B Y S K I RK E GA A R D E
65
for et T idsrum af
20
Aar, og det var paa høje Tid. Pladsmanglen var
bleven saa stor, at en Del af den nye Kirkegaardsjord maatte tages i
Brug allerede i
1804
, inden Anlæget endnu var færdigt. Denne saa-
kaldte I n t e r im s k i r k e g a a r d bestod af en
60
Alen bred Jordstrim
mel beliggende nærmest op til de gamle Kirkegaarde.
Da Planerne om den nye Kirkegaards Anlæg blev drøftede, frem
kom to forskellige, hvert for sig saare karakteristiske Forslag. Det
ene skyldes Lægen og Arkitekten Professor Jens Bang, det andet
Stadskonduktør Rawert. Man ser i dem to Tidsaldre brydes: Klassi
cismen mod Romantiken, den franske Havekunst mod den engelske.
Efter Professor R a w e r t s Forslag skulde Kirkegaarden inddeles i
firkantede Stykker, adskilte ved lange, snorlige Alleer, en for hver af
de i Muren anbragte Porte. Alleerne skulde beplantes paa begge Sider
med hø jstammede Træer, helst Ypern, med
12
Alens Mellemrum. No
gen yderligere Beplantning maatte ikke tillades, og Gangene skulde,
for at spare paa Pladsen, være saa faa som muligt.
Til denne nøgterne Plan danner J e n s B a n g s Forslag den skarpe-
ste Modsætning. Og medens Rawert nøjes med nogle saglige Oplysnin
ger til sin Tegning, fører Jens Bang Forsvaret for sit Projekt med Vel
talenhed og Varme •
»I Anledning af Assistens Kirkegaards Udvidelse og Indretning
mener jeg, at man maa tillige have Hensyn til det skønne og saa
meget muligt undgaa det skrækkende og skumle. Døden er en Over
gang til et bedre Liv. Den b ø r derfor ikke forestilles ved Benrade,
Dødn ingehoveder, Gravhøje og slige gysende Tegn, hvorved Sindet
nedtrykkes, Sorrig og Bedrøvelse forøges, Mod og Tapperhed tabes.
Hvo som kender Sjælens Virkning paa Legemet, maa let kunne vide,
at Legemet svækkes ved Sorrig. De dødes Hvilested maatte snarere
gøres saa skønt og behageligt som muligt, samt den vrange Fo rdom
om de mørke Billeder paa Døden udryddes. — Det skønneste, vi kan
forestille os, er en Have, anlagt med krumme Gange, som mere for-
nø jer Øjet end de lige og lange, der trætter og keder. Jorden maa
være jævn, uden Gravhøje, der som oftest nedtrædes eller sammen
falde, saaledes som paa nærværende Assistenskirkegaard«. Træer og
Buske kan plantes efter Anvisning, og langs Kirkegaardsmuren kan
opføres Mausoleer.1)
Over dette Forslag lod Magistraten indhente forskellige Udtalelser;
men den eneste, der sluttede sig til det, var Stadsbygmester M eyn .
Han finder, at Anlæget vil blive meget smagfuldt og komme til at
ligne en Have. »At ingen Gravsteder anlægges finder jeg meget skønt,
og de krumme Gange er altid skønnere end de lige«. At anbringe Fa
miliekapeller langs Muren synes ham en overmaade god Idé; disse