72 / 137
64
U D E N B Y S K I RK E G A A R D E
Terrænet egnede sig egentlig ikke særlig godt til Begravelsesplads,
da det var lavtliggende og fugtigt og vanskeligt kunde afvandes. Alle
rede de gamle Kirkegaarde havde lidt herunder; kun Strækningen
langs Nørrebrogade var nogenlunde tør, medens Vartov Kirkegaard,
der havde faaet den nederste Plads, altid var fugtig.
1 1804
var Kirke
værgen Direktør I. F. Schulz efter Magistratens Forlangende derude
for at tage Forho ldene i Øjesyn, og han skildrer Tilstanden i meget
kraftige Vendinger: »Et Lig, som i Dag nylig var sat ned, førend jeg
kom dertil, svømmede i Vand som en Baad, saa at den ene Graver-
karl maatte staa paa Kisten for at tynge den ned, imedens den an
den kastede Graven til. Dette er lige saa meget at drukne dem, som
at begrave dem. Jeg foreholdt Graveren, at slig en Grav burde øses,
kort førend Liget kom , for at undgaa Vedk omm ende s Misfornøjelse.
Men saavel Graver Møller som Universitetets Graver svarede, at det
ikke kunde hjælpe, da Vandet s trømmede lige saa hastig til, som det
blev øst. — Begge Graverne gav tillige den maadelige Trøst, at det
ikke vilde blive bedre paa den forventede nye Kirkegaard, fordi den
ligger en til to Alen lavere end den æ ld r e « .1)
Vanskeligheden ved Vandafledningen laa deri, at Kirkegaardsvan-
det ikke maatte ledes ud i Ladegaardsaaen, som forsynede Staden
med Drikkevand. Der b lev foreslaaet, at der opkastedes en Dæmning
langs med Aaen, og at Vandet førtes i en Bende under Aaen over i
Læderfabrikør Rings Grøft. Et andet Forslag, som formentes at ville
blive billigere, gik ud paa at lede Vandet til en Grøft paa Gaarden
Solitudes Grund, hvorfra der allerede var lagt Rende under Aaen.
Og efter et tredie Forslag skulde Vandet ledes langs Nørrebrogade til
Blaagaard, hvor en Park var indrettet til Optagelse af Broens Spilde
vand. Den første Plan blev dog vedtaget, og Garver Ring gik ind paa
at modtage Vandet.2) Den hele Foranstaltning skulde kun koste
230
Rdlr., men den var heller ikke meget værd, og Kirkegaarden vedb lev
stadig at lide under de vanskelige Vandafledningsforhold. Først da
en moderne Kloakering af Forstæderne blev gennemført, ændredes
dette F o rh o ld .3)
Det første Arbejde, som b lev iværksat paa den nye Kirkegaard, var
Opførelsen af den lange Mur fra det Huk ud m od Nørrebrogade, der
endnu viser Grænsen for de gamle Kirkegaarde, og ud til Jagtvejen.
Muren og Gitterporten mod Nørrebros Rundde l blev opført i Aarene
1804-05
af Stadsbygmester Me}m, og over Indgangen blev sat en nu
forsvunden Indskrift: »Hvilested for de afdøde Med lemmer af den
christne Menighed i K jøb enhavn « .4) — Det hele Areal, som toges ind,
omfattede
243.000
Kvadratalen, over 6 Gange saa meget som hele den
oprindelige Kirkegaard. Alle Begravelser paa denne blev nu forbudte