67 / 137
U D E N B Y S K I RK E GA A R D E
59
Ogsaa et andet Minde fra Kampene
1807
liar Kirkegaarden beva
ret. Den
25
. August holdtes den besat af Livjægerne, som her leverede
en Fægtning med Englænderne. Paa en Gravsten findes indhugget en
Indskrift om , at den b lev beskadiget af Kuglerne .1)
De første Jøder i København var af den tyske Nation, siden kom
de portugisiske Jøder til og fik i
1715
deres egen Kirkegaard. Ved
Midten af
18
. Aarh. b lev de to Kirkegaarde dog forenede; men F o r
skellen imellem dem kan ses endnu, idet Gravstenene paa de portu
gisiske Grave ligger fladt ned, medens de paa den tyske Kirkegaard
staar oprejste.
Ved Lov om Kirkernes Brug af
25
. Marts
1872
blev der givet en
hver Ret til at blive begravet paa sit Sogns Kirkegaard, selv om han
ikke hører til Folkekirken. Denne Ret gælder altsaa ogsaa for Jøderne.
Men den benyttes kun sjældent, og Jøderne har fremdeles deres
egne Kirkegaarde.
2. ASSISTENS KIRKEGAARD
Tvunget af den haarde Nødvend ighed havde Autoriteterne i
1711
g jor t en Kraftanstrengelse og paa en Gang skaffet Byen
5
nye Begra
velsespladser. Med dem hjalp man sig i en Aarrække; men de var
smaa, de laa alle midt i tæt bebyggede Kvarterer, og inden et halvt
Hundrede Aar var gaaet, var ogsaa de lige saa overfyldte som de
gamle. Kravet om Udvidelser meldte sig atter; og for Myndighederne
stod det nu klart, at der ingen anden Udvej var end at forlægge Kirke-
gaardene helt uden for B}æn.
Det var Magistraten, som tog Initiativet til dette betydningsfulde
Skridt. Den
2
. Maj
1757
sendte den en Skrivelse til Kancelliet, hvori
den paaviste Nødvendigheden af, at de gamle indenbys Assistens-
kirkegaarde blev afskaffede og nye indrettede uden for Portene. Alle
rede d.
20
.Maj kom Svaret: Kancelliet gav Planen sin fulde Tilslutning
og pegede paa de Arealer, der laa paa begge Sider af Farimagsvejen,
mellem Fæstningen og Søerne, som en passende Plads til Anlæg af
nye Kirkegaarde.
Magistraten var dog fremsynet nok til ikke at blive staaende ved
dette Tilbud. Den foretrak at gøre Skridtet fuldt ud og lægge de nye
Kirkegaarde helt uden for Søerne. Den tilbød hertil at skænke og ind
hegne det fornødne Areal paa den nærmest liggende Del af Nørrefæl-
led, der hidtil havde været anvendt til Tobaksplantning og Græsning,
imod at Kirkerne selv bekostede den fremtidige Vedligeholdelse, og
at Byen fik overdraget de Assistenskirkegaarde inde i Byen, som den
ikke i Forvejen var Ejer af. Og paa dette Grundlag gik Sagen i Orden.