VestreKirkegaard_1870-1920

65 / 137

U D E N B Y S K I RK E G A A R D E 57
vendig prydet med Pilastre og Kapitæler. Pengene til Bygningens
Opførelse tog man dels af Ho lmens Folks Forsømme lsesbøsse , dels
af Bøder til et Beløb af 160 Rdlr., som Holmens Folk havde maattet
betale for et Op løb paa Slotspladsen d. 8. Marts 1701 . 1)
I dette Kapel blev der ofte holdt Ligprædiken; men kun en halv
Snes Aar brugtes det efter denne sin Bestemmelse. Under de forfær­
delige Tilstande i Pestaaret 1711 b lev Skibskirkegaarden aldeles ød e ­
lagt, og efter den Tid vilde ingen mere lade Ligprædiken a fho lde i
Kapellet. Den lille Bygning forfaldt, og i 1754 b lev den solgt til Ned ­
b rydn ing .2)
I Stedet for Kapellet opførtes nu et lille Hus til Bolig for Graveren
og med etVærelse for Præsten. Det stod til 1807, da det b lev afbrændt
ved Englændernes Angreb paa København. I 1811 opførtes en ny
Graverbolig paa Kirkegaarden, og denne afløstes i 1884 af den Byg ­
ning, som endnu staar.3)
Midtpunktet paa Ho lmens Kirkegaard er Gravmindet over de faldne
fra Kampen d. 2 . April 1801. Grundstenen til Mindesmærket blev ned ­
lagt af Kommand ø r Olfert Fischer d. 2 . April 1802 . Det bestaar af en
stor træbeplantet Høj med en Obelisk, udført af Wiedewe lt og om ­
givet i en Halvcirkel af en Række Kampsten med Navnene paa de
faldne Officerer. Fra Højens Top var der oprindelig Udsigt over Sun­
det og Kongedybet, hvor Slaget stod .4)
G a r n i s o n s K i r k e g a a r d eller Soldaterkirkegaarden, som den o p ­
rindelig hed, er ligesom Holmens Kirkegaard anlagt i de nærmeste
Aar efter Københavns Belejring. Den nævnes i Kommandantskabets
Protokol 1664-71 ; 5) men først efter Pesten 1711 kom den i regelmæs­
sig Brug, og i 1723 nævnes den med sit nuværende Navn .6)
Det varede længe, før denne Kirkegaard kom under Røgt og Pleje.
Først i 1813 b lev den beplantet, og da Kommandantskabet ikke o f­
rede meget paa dens Istandsættelse, henlaa store Partier af den som
et Vildnis. Det siges, at det i en Aarrække var en Privatmand, Billed­
skærer Møen paa Kastelsvej, der ved eget Arbejde og paa egen Be­
kostning vedligeholdt Kors og Grave over de faldne Soldater fra 1864,
indtil der endelig i 1885 opkastedes en fælles Gravhøj over d em . 7) —
Kirkegaardens nærmeste Omgivelser var ogsaa længe ret utiltalende;
her var en forsømt Fattigkirkegaard, en Slavekirkegaard og senere
en Begravelsesplads for Hunde. I Koleraaaret 1853 blev Kirkegaar­
den udvidet ved Inddragelse af den tidligere Morbærplantage paa
Glaciet,8) og samtidig blev et Ligkapel opført.
Paa Garnisonskirkegaarden hviler, blandt mange andre Militære,
Generalerne Rye og de Meza; og en høj, smuk Stenobelisk er her
rejst til Minde om de faldne fra de to slesvigske Krige.