60 / 137
52
I N D E N B Y S K I RK E GAARD E
nende Boder paa Trinitatis Kirkegaard. Ved høj Betaling og ved i
1796
at forbyde Kirkeinspektionerne at udstede nye Begravelsesbreve paa
de indenbys Kirkegaarde og kun forny de ældre, hvor Skødet udtryk
kelig h jemlede det, søgte Begeringen at indskrænke Brugen af dem,
og Byens Ulykker hjalp med til at faa dem fjernede. I
1795
brændte
N i k o l a j Kirke. Det blev besluttet, at den ikke skulde genopføres, og
Begravelser paa den omliggende Kirkegaard ophørte derefter i
1800
.
Pladsen henlaa i en Aarrække som et Uføre med enkelte Træer og
Buske fra Kirkegaardens Tid mellem de nedtrampede Grave, hvor
Brandvæsenet holdt Øvelser, og hvor Brolægningsvæsenet havde Op
lag af Brosten. Slagtere og Marskandisere havde ogsaa Boder derinde;
men først i Aarene
1844-45
blev Pladsen ordnet og de Slagterboder
opførte, som stod der indtil vore Dage .1) — Under Bombardementet
1807
brændte V o r F r u e Kirke. Vel blev denne Kirke opført igen;
men da hele Kirkegaarden skulde bruges til Stilladser og Oplagsplads
ved Arbejdet paa Kirken, Universitetet og Metropolitanskolen, blev
alle Begravelser her forbudt i
1811
. Pladsen henlaa derefter længe i
Uføre; først i
1853
blev den brolagt og fik sit nuværende Udseende.
Omsider sejrede da Sundhedsvæsenets voksende Krav, og Begra
velser paa de indenbys københavnske Kirkegaarde b lev forbudt fra
1
.
Maj
1851
. Bestemmelsen gjaldt ikke for de to kristianshavnske Kirke
gaarde, hvis friere Beliggenhed g jo rd e dem mindre sundhedsfarlige.
Hertil kom , at Kristianshavns Beboere protesterede m od at benytte
den fjerntliggende Assistens Kirkegaard paa Nørrebro , og at en An
visning paa at benytte Assistenskirkegaarden paa Amager mødte den
Vanskelighed, at den store L igvogn ikke kunde k omm e igennem den
lave Amagerport. Men da den store Koleraepidemi udb rød i Juni
1853
, og adskillige Koleralig allerede var b leven begravede paa de
kristianshavnske Kirkegaarde, satte Autoriteterne sig ud over disse
Hensyn, og efter
1
. August
1853
var Begravelser ligeledes forbudt paa
de kristianshavnske Kirkegaarde.2)
Siden da har kun rent undtagelsesvis en Jordfæstelse fundet Sted
inde i Byen, som da Komponisten I. P. E. Hartmann i Aaret
1900
blev
begravet ved Garnisons Kirke.