Previous Page  60 / 137 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 60 / 137 Next Page
Page Background

52

I N D E N B Y S K I RK E GAARD E

nende Boder paa Trinitatis Kirkegaard. Ved høj Betaling og ved i

1796

at forbyde Kirkeinspektionerne at udstede nye Begravelsesbreve paa

de indenbys Kirkegaarde og kun forny de ældre, hvor Skødet udtryk ­

kelig h jemlede det, søgte Begeringen at indskrænke Brugen af dem,

og Byens Ulykker hjalp med til at faa dem fjernede. I

1795

brændte

N i k o l a j Kirke. Det blev besluttet, at den ikke skulde genopføres, og

Begravelser paa den omliggende Kirkegaard ophørte derefter i

1800

.

Pladsen henlaa i en Aarrække som et Uføre med enkelte Træer og

Buske fra Kirkegaardens Tid mellem de nedtrampede Grave, hvor

Brandvæsenet holdt Øvelser, og hvor Brolægningsvæsenet havde Op ­

lag af Brosten. Slagtere og Marskandisere havde ogsaa Boder derinde;

men først i Aarene

1844-45

blev Pladsen ordnet og de Slagterboder

opførte, som stod der indtil vore Dage .1) — Under Bombardementet

1807

brændte V o r F r u e Kirke. Vel blev denne Kirke opført igen;

men da hele Kirkegaarden skulde bruges til Stilladser og Oplagsplads

ved Arbejdet paa Kirken, Universitetet og Metropolitanskolen, blev

alle Begravelser her forbudt i

1811

. Pladsen henlaa derefter længe i

Uføre; først i

1853

blev den brolagt og fik sit nuværende Udseende.

Omsider sejrede da Sundhedsvæsenets voksende Krav, og Begra­

velser paa de indenbys københavnske Kirkegaarde b lev forbudt fra

1

.

Maj

1851

. Bestemmelsen gjaldt ikke for de to kristianshavnske Kirke­

gaarde, hvis friere Beliggenhed g jo rd e dem mindre sundhedsfarlige.

Hertil kom , at Kristianshavns Beboere protesterede m od at benytte

den fjerntliggende Assistens Kirkegaard paa Nørrebro , og at en An ­

visning paa at benytte Assistenskirkegaarden paa Amager mødte den

Vanskelighed, at den store L igvogn ikke kunde k omm e igennem den

lave Amagerport. Men da den store Koleraepidemi udb rød i Juni

1853

, og adskillige Koleralig allerede var b leven begravede paa de

kristianshavnske Kirkegaarde, satte Autoriteterne sig ud over disse

Hensyn, og efter

1

. August

1853

var Begravelser ligeledes forbudt paa

de kristianshavnske Kirkegaarde.2)

Siden da har kun rent undtagelsesvis en Jordfæstelse fundet Sted

inde i Byen, som da Komponisten I. P. E. Hartmann i Aaret

1900

blev

begravet ved Garnisons Kirke.