64 / 137
56
U D E N B Y S K I RK E GA A R D E
Barens’ Navn .1) — Det nordligste Hjørne af Fattigkirkegaarden brug
tes indtil
1857
som Begravelsesplads for Slaver fra Stokhuset.
En anden Fattigkirkegaard laa ved P e s t h u s e t paa Vesterfælled,
ligeledes indrettet efter Belejringen. Da Pesthuset eller Set. Hans
Hospital i
1769
flyttedes til Ladegaarden, blev der ogsaa indrettet en
Kirkegaard her, som benyttedes indtil
1807
, da Set. Flans Hospital
flyttedes bort. Man stødte paa mange Grave fra den Tid, da N o rd
banen i
1863
blev anlagt hen over Ladegaardens Grund.
Spredte Begravelsespladser, som engang har ligget uden for Byens
Volde, findes utvivlsomt endnu flere Steder under Hovedstadens Huse
og Gader. Ved Udgravning i Nyboder, i Krydset mellem Ny Kron
prinsessegade og Salviegade, er man saaledes stødt paa Ligkister,
der laa i regelmæssige Bækker og g jo rd e Indtryk af at stamme fra en
ordnet Begravelsesplads. Da denne strakte sig ind under Nyboders -
husene, maa den være fra Tiden omkr ing Aar
1600
.2) — Et Sted i
Nærheden af Ama lienborg vil man muligvis engang støde paa Lev
ninger af Begravelsespladsen ved det gamle Set. Anne Kapel; og de
spedalske i Set. Jørgens Hospital maa have haft deres egen Begravel
sesplads ude ved Vodrofsvej.
Nu er Fattigkirkegaardenes Tid forbi. I
1858
vedtog Kommuna l
bestyrelsen, at naar de daværende Fattigkirkegaarde var fuldt b e
lagte, skulde ingen nye indrettes, men de fattige for Fremtiden be
graves i Frijorden paa de almindelige Kirkegaarde.3) Og ved denne
Ordning er det senere forblevet.
Den ældste af Byens nuværende Begravelsespladser er H o lm e n s
Kirkegaard, der indviedes d.
10
. Aug.
1666
af Sognepræsten Provst
Seidelin og fik Navnet Skibskirkegaarden.4) Samtidig opførtes et Be
gravelseskapel derude, som stod til
1701
; da var det » formede ls tÆ lde
ganske bortraadnet, saa at der nu ingen Skjul findes enten for Præ
sterne eller Folket, naar der udi ondt Vejrlig noget kan falde at fo r
rette, hvorover Præsterne sig idelig besværger«. Der var ved den Lej
lighed Tale om helt at flytte Kirkegaarden bort, da Grunden f o rm o
dedes engang at maatte benyttes til Fæstningsværkernes Udvidelse.
Magistraten havde allerede anvist en ny Plads til den paa den m o d
satte Side af Alleen, ved Enden af Garnisons Kirkegaard; men denne
Grund viste sig ubekvem, da man allerede i en Alens Dybde kom til
Vand, og Flytningsplanerne blev derfor opg ivne .5) Et nyt Kapel blev
da under Ledelse af Stadsbygmester Ernst opført paa den gamle
Kirkegaard. Det var kun en lille Bygning,
20
Alen i Længden og
14
i Bredden, men den synes at have været smagfuldt udstyret. Den
havde to Klokker, Alter, Prædikestol og Galleri til Koret og var ud