68 / 137
60
U D E N B Y S K I RK E GA A R D E
Der var dog endnu adskillige Vanskeligheder at overvinde. Skulde
Studenterne nu for den samme Betaling som hidtil bære Ligene ud
paa Nørrebro , og skulde Præsterne begive sig ud til den fjerntliggende
Kirkegaard for at forrette Jordpaakastelsen? Og hvorledes skulde man
faa Bugt med Befolkningens indgroede Uvilje imod at lade sig b e
grave uden for Byen?
Kancelliet afg jorde resolut de to første Spørgsmaal ved et Reskript
af
2
. Marts
1759
. Det blev tilladt, at i de Tilfælde, hvor Begravelsen
foregik uden for Portene, maatte Præsterne besørge Jordpaakastelsen
h jemme i Huset. Studenterne skulde derpaa bære Kisten ud og sætte
den paa Ligvognen, og dermed var deres Hverv til Ende. Ude paa
Kirkegaarden skulde Kisten tages af Vognen og nedsættes i Graven
af andre Personer, som Magistraten dertil forordnede. — Til Modar
bejdelse af Befolkningens Uvilje blev der truffet to Foranstaltninger:
Benævnelsen »Urtegaard« om de gamle Begravelsespladser ved Kir
kerne blev forbudt, og de skulde nu alle uden Forskel kaldes Kirke-
gaa rde ;1) og Betalingen for en Grav paa de gamle Kirkegaarde blev
forhøjet til det femdobbe lte af, hvad den kostede paa Assistenskirke-
gaarden. Men ingen af disse Forholdsreg ler hjalp, og endnu i mange
Aar var det kun de allerfattigste, der kom ud paa den nye Kirkegaard.
I
1760
var Kirkegaarden anlagt, beplantet og indhegnet, og Magi
straten sendte da en Forespørgsel til Sjællands Biskop Ludv ig Har-
boe , om nogen Indvielse af Jorden skulde finde Sted, inden den kunde
tages i Brug. Spørgsmaalet synes at have truffet Biskoppen ganske
uforberedt. Han svarede, at hverken Loven eller Ritualet foreskrev
noget om Indvielse af Kirkegaarde, ej heller havde han kunnet bringe
noget i Erfaring om , at en saadan Indvielse af en fra Kirken adskilt
Kirkegaard nogensinde var foretaget her i Riget. Biskoppen har alt-
saa været uv idende om , at f. Eks. Ho lmens Kirkegaard var bleven ind
viet i
1666
og Pestkirkegaardene i
1711
. Ceremonien har efter hans
Mening sikkert været overflød ig ; men, skriver han, »for at im ød e
k omm e A lmuen« kunde man vel lade Jorden indvie ved en Tale af
Sognepræsten, hvortil dog vilde kræves en kongelig Tilladelse.
Kongen gav uden Vanskelighed denne Tilladelse, og Indvielsen
fandt Sted d. 6. Nov.
1760
. I et paa Kirkegaarden rejst Telt samledes
en Del Professorer og nogle af Magistratens Medlemmer. Frue S k o
les Disciple sang en Salme (»Pengene som Judas slængte«), og Provst
Bützow talte o v e rO r d en e : Det nedsaaes i Forkrænkelighed, det op -
staar i Uforkrænkelighed.2) Straks efter Indvielsen b lev Kirkegaar-
den taget i Brug.
Den nye Kirkegaards Areal var
39.000
Kvadratalen. Kirkerne Vor
Frue, Nikolaj, Helliggejstes, Trinitatis og Petri samt Vajsenhuset og