71 / 137
63
sterede. De fremførte til deres Undskyldning, at Kirkegaarden var
for lille, saa de var nødte til at lægge det ene Lig oven paa det andet,
og derved blev ofte de ældre Grave forstyrrede. Karlene undgik dog
ikke en haard Straf, og derefter b lev Ordenen genoprettet og over
holdt. Store Gitterporte blev opførte i Muren, for at der ude fra Gaden
kunde være frit Indblik til Kirkegaarden.
At denne i
1804
var for lille, var dog rigtigt nok, og allerede i tiere
Aar havde man truffet Forberedelser til den store Udvidelse, der
fandt Sted Aaret efter, og som i det væsentlige gav Assistens Kirke-
gaard det Omfang, den nu har. Der skulde skaffes Plads til Begra
velser fra de gamle Menigheder i
20
Aar, »hvilket«, siger Professor
Rawert, »er den Tid, jeg mener, at Gravene b ø r ligge urørte, selv om
man hidtil almindelig har brugt at opgrave dem efter
12
Aars Forløb
eller nedsætte nye K is teroven paa de g am le « . 1) Desuden meldte sig
nu et Par nye Menigheder med Ønsker om at faa Del i Kirkegaarden,
nemlig fransk og tysk reformert samt katholsk Menighed. De to re
formerte Menigheder havde hidtil hjulpet sig med den lille Kirke-
gaard omkr ing Kirken i Gothersgade. Katholikerne havde ingen sær
lig Begravelsesplads haft, men deres døde var bleven jo rdede paa
Stadens almindelige Kirkegaarde: de militære paa Garnisonskirke-
gaard, de fattige paa Alminde lig Hospitals Kirkegaard, og de andre i
det Sogn, hvor de havde boet.*)
Jorden til den nye store Udvidelse skulde tages langs Nørrebro-
gade fra de gamle Kirkegaarde ved Kapelvej helt ud til Jagtvejen. Det
drejede sig om c.
200.000
Kvadratalen af Fælledens Jord, og dette be
tydelige Areal mente Erstatningsfondskommissionen, der nu havde
Styrelsen af Byens Jorder, ikke at kunne afgive gratis, saaledes som
Tilfældet havde været ved det første Anlæg i
1760
. Den forlangte 6 Sk.
pr. Kvadratalen, men ved en kgl. Resolution af
9
. Juli
1802
blev Pri
sen dog nedsat til
4
Sk., som Kirkerne maatte betale, foruden at de
selv skulde bekoste den lange Hegnsmur ud mod Nørrebrogade, hvor
der tidligere kun laa en gamme l Grøftevold. Hver Kirke fik som h id
til sit eget Stykke af Kirkegaarden; og tilstrækkelig Frijord , som
Kommunen afgav uden Betaling, blev udlagt til Begravelser for Fat
tigfolk. Særlige Fattigkirkegaarde skulde ikke længer findes, og den
nye Kirkegaard skulde i det hele være et demokratisk Sted, hvor de
døde lagdes i Rækkefølge »uden Forskel af Stand, Rang eller Beta
l in g « .2) Dette blev dog ikke overholdt, og som vi tidligere har set
vedb lev Fattigvæsenet at have sine egne Kirkegaarde i endnu et halvt
Hundrede Aar.
*) Det oplyses ved denne Lejlighed, at der aldrig var bleven affordret Katholikerne n o
gen Afskrift af deres P rotokoller over Vielser og Barnedaab, h vorfor »de aarlige Lister
over Fødte og Copulerede for København stedse vil have en liden Mangel«.