126 / 285
prøver og Analyser har Laboratoriet beskæftiget sig med Metalanaly
ser, mekaniske Prøver og mikroskopiske Undersøgelser af Materialer.
Samtidig hermed er afholdt talrige Forsøg til dels i Forbin
delse med andre militære Afdelinger paa Orlogsværftet, f. Ex.
Forsøg med Fremstilling af kunstig Taage.
Endvidere har Laboratoriet fremstillet al den Sæbe, der be
nyttes i Flaadens Skibe og i Søværnets øvrige Tjeneste.
K om p a s v æ s e n e t.
Kompasvæsenet var indtil den 24. Oktbr. 1874 underlagt Naviga
tionsdirektøren. Fra denne Dato henlagdes det i Henhold til
Marineministeriets Bestemmelse under Læreren i Navigation ved
Søofficersskolen. Den 26. Oktbr. 1885 overdroges denne Tjeneste
Kontreadmiral G. H. R. Z a c h a r ia e indtil
w/e
1915.
„
J. N y h o lm fra I6/9 1915 indtil
15/io
1920.
„
H. Kono\v fra 15/io 1920.
Som tidligere nævnt skete ved Søværnsloven af 1909 ingen
Forandring i Orlogsværftets Administration udover, at Ekvipage
mesteren ophørte med at være Takkelmester. Kontorpersonalet
indskrænkedes en Del, og V æ r fts k o m m is s io n e n ophævedes,
idet dens Virksomhed blev overtaget af Flaadens Stab.
K r ig s b e r e d s k a b e t forbedredes yderligere ved Krigsflaadens
Inddeling i „Linie“ og „Reserve“, idet nu alle Liniens Skibe saa-
vidt mulig altid holdtes krigsberedte med næsten alt Gods om
bord, i Kystforsvarsskibene tillige med Ammunitionen ombord.
Foruden de ret store Eskadrer, der var udrustede i Sommerhalv-
Radiostationen paa Frederiksholm, opført 1918.
til Underdirektøren ved Skibsbyggeriet. Den 11. Septbr. 1898 an
sattes en særlig Bestyrer for Flaadens Kompasvæsen og ved Ma
rineministeriets Bestemmelse af 11. Novbr. 1904 forandredes Navnet
til „Flaadens Kompasvæsen og Prøvekammeret for Skibslys og
Lanterner“ og henlagdes direkte under Chefen for Orlogsværftet,
hvilken Ordning stadig er bestaaende. Under Kompasvæsenet
henhører foruden Kompasser Peilskiver, Lodde- og Loggemaskiner
og øvrigt Navigationsinventar undtagen Søkort og Søure. Prøve
kammeret undersøger tillige paa Forlangende Kompasser og Na
vigationslanterner m. m. for Handelsflaadens Skibe og udsteder
Certifikat for saadanne Undersøgelser.
I 1913 indførtes det første Gyroskopkompas i Flaaden. Efter-
haanden er de fleste større Skibe og alle Undervandsbaade for
synet med disse Kompasser. Gyroskopkompasserne henhører dog
ikke under Kompasvæsenet, men under Direktøren for Skibsbyg
ning og Maskinvæsens elektriske Afdeling.
O r lo g s v æ r fte ts A d m in is tr a tio n og K r ig sb e r e d sk a b ,
L ø n n in g sfo r h o ld , A r b e jd stid m. m.
I den her behandlede Periode har følgende Søofficerer beklædt
Stillingen som Chef for Orlogsværftet:
aaret i Tidsrummet 1909—14, var 1 å 2 Skibe tillige udrustede
om Vinteren, og yderligere var 1 Kystforsvarsskib oplagt med en
mindre Stambesætning ombord. I Stedet for tidligere under Mobi
lisering at paaregne 6 Aargange af Værnepligtige, blev det nu
muligt at besætte alle til Linien hørende Skibe, Torpedobaade
m. m. med Mandskab af de sidste 4 Aargange, hvilket naturligvis
var af stor Betydning for Mobiliseringen.
L ø n n in g sfo r h o ld . Ved Loven om Søværnets Ordning af 30.
Septbr. 1909 udvidedes Rammen for de faste Haandværkere m. fl.
noget, og dette i Forbindelse med den underforrige Periode nævnte
Ophævelse af 4. Klasse betød en ikke ringe Forøgelse i Indtægt
for en stor Del af Haandværkerne. Endvidere skabtes en bedre
Udsigt til Forfremmelse ved, at der oprettedes en ny Klasse:
„Overhaand værkere“.
Ved Forlængelsen af Orlogsværftets Arbejdstid den 1. Maj 1913
fra 8 til 9 Timer gennemsnitlig pr. Dag forhøjedes Daglønnen for
Overhaandværkere, Haandværkere, Tøjhusarbejdere og Værftsar-
bejdsmænd med Vs (121/2°/o), afrundet opefter til nærmeste 5
eller 10 Øre, og der tilstodes Fyrbødere og Minematroser et Dag
tillæg af 45 Øre for hver Dag, de paagældende gjorde Tjeneste
ved Orlogsværftets Afdelinger.
114