125 / 285
Korps, men fandt nu Tidspunktet egnet til at sammendrage det
med Søminekorpset. De yngre Underofficerer i det ny Korps vil
ganske naturligt aldrig opnaa den manuelle Færdighed i Sømands
arbejder, som Matrosunderofficererne var i Besiddelse af, en Fær
dighed som var opnaaet gennem fortsat personligt Arbejde paa
Takkelloftet, men foreløbig kunde man leve paa den Dygtighed
og Erfaring som Matroskorpsets Underofficerer ved Sammendrag
ningen var i Besiddelse af. Det tekniske Personel, der hidtil
havde hørt til Søminekorpsets Depot, Søminemestre og Sømine-
assistenter m. fl., overførtes til Maskinkorpset, hvorfra de atter
kunde afgives til Tjeneste ved Søminekorpset.
Søværnsloven og Loven om extraordinære Bevillinger gav meget
Arbejde og stærkt forøget Virksomhed saavel til Søminekorpsets
Værksted, 1. og 2. Afdeling som til Sprængstofafdelingen.
V æ r k s te d e t fremstillede alle de paa Grund af Nybygning af
Torpedo- og Undervandsbaade nødvendige Udskydningsapparater
og de hertil hørende Torpedoer. Samtidig hermed fremstilledes
Miner og Mineankre, Udlægningsapparater til Miner, Minestrygere,
Minefangere, Vandtrykkontaktcylindre m. m.
De forøgede Udrustninger og deraf følgende større Skydning
med Torpedoer medførte samtidig et stærkt forøget Eftersynsar
bejde af alt Materiellet.
I 1917 gik man over til fuldstændig elektrisk Drift af Værkstedet.
1. A fd e lin g . Materiellet forbedredes og alle Spærringer ved
Kjøbenhavn omordnedes og blev skudt længere frem paa Grund
af Bygningen af Saltholmflakfortet. Forsøg afholdtes for at fast-
slaa en forbedret Udlægningsmetode og Agterudlægningsapparater
installeredes saavel i L o ssen , som i Minebaade og større Torpe-
dobaade. Lige fra Periodens Begyndelse og til Slutningen af
Verdenskrigen afholdtes Forsøg med Minesprængningsapparater,
Minefangere, Minestrygere og Minetrawl, indtil man havde fundet
det bedst egnede Materiel. Ligeledes paabegyndtes og fortsattes
Forsøg med Dybdebomber og fra 1920 tillige med Paravanes.
Under Sikringsstyrkens Formering fra 1. August 1914 til Novem
ber 1918 var samtlige Minespærringer i Sundet og Bælterne ud
lagte og under Betjening. Saavel ved Udlægningen som ved den
daglige Betjening og Vedligeholdelse, der ofte udførtes under
særdeles vanskelige Forhold, præsteredes et udmærket Arbejde af
Afdelingen, og dens Materiel skuffede ikke de Forventninger, der
stilledes til det.
2. A fd e lin g . Virksomheden fortsattes ogsaa her i stærkt sti
gende Tempo i Periodens første åar. Allerede i 1903 var man
ved Afdelingen begyndt med Forsøg paa at forøge Torpedoens
Distance ved at opvarme Luften inden den lededes ind i Drivma
skinen. I 1909 var disse Forsøg heldig afsluttede, og man begyndte
nu paa Indførelse af „Varmluftstorpedoer“ dels ved Bygning af
ny Torpedoer og dels ved Forandring af ældre. Skydebanen i
Bramnæsvig blev derved for kort, en ny Bane, 100 m bred, blev
udgravet fra Stationen nordefter, hvorved man blev i Stand til
at afholde Skydninger helt ud til 10000 m. Samtidig afholdtes
Forsøg til Gennembrydning paa forskellig Maade af Torpedonet,
Forsøg med Sidestyrer indrettet til Vinkelskydning m. m.
Den 31. Oktbr. 1919 bestemte Marineministeriet, at Stangtorpe-
domateriellet, der allerede paa dette Tidspunkt var forældet,
skulde udgaa.
S p r æ n g s to fa f d e lin g e n . Den store Forøgelse af Torpedoer
og Miner gav ogsaa rigelig Arbejde til denne Afdeling. I 1913
afholdtes sammenlignende Forsøg med forskellige Sprængstoffer for
at finde det til Ladninger i Torpedoer og Miner bedst egnede.
Under Verdenskrigen var denne Afdeling stærkt optaget af at
modtage, uskadeliggjøre og eventuelt aflade ilanddrevne eller
drivende fremmede Miner. Af saadanne er der i Tidsrummet
1914—22 uskadeliggjort c. 10000 Stk.
R a d io t e le g r a f s t a t io n e n paa Orlogsværftet fik fuld Døgn
tjeneste fra 1911. Der afholdtes Forsøg med Radioapparater af
Poulsens System, der installeredes i forskellige af Skibene. 1 Tids
rummet 1914—16 installeredes Radiostationer i saa godt som alle
Skibe, Torpedobaade, Undervandsbaade m. m., og der afholdtes
Forsøg med Retningsfinder.
E k v ip a g e a fd e lin g e n .
Som nævnt ophørte Ekvipagemesteren som en Følge af Søværns
loven med tillige at være Chef for Matroskorpset og Takkel
mester. Takkelloftet overgik i den Anledning den 1. April 1910
til Direktøren for Skibsbygning og Maskinvæsen. Ved den egentlige
Ekvipageafdeling fortsattes Arbejdet som hidtil og bestod af for
uden almindelig Havnetjeneste, Skibes Fortøjning og Forhaling,
større Transporter af svære Genstande tillige af Assistering ved
Dokninger, Afløbninger m. m.
Af større Arbejder paa Orlogsværftet foruden ovennævnte skal
nævnes: Rejsning af Master til Radiotelegraf, Rejsning af Kran
master ved Bedding Nr. 1 og 2 og Assistance ved Opsætning af
den fritstaaende Del af Nyholms Kran.
Udenfor Orlogsværftet er samtidig udført meget betydelige Ar
bejder særlig ved Hjælp af den flydende Dampkran. Blandt disse
skal nævnes: Indsættelse af Dieselmotorer i de første Motorskibe
for Burmeister & Wain, Indsætning af Maskiner og Kedler for
de private Skibsbyggerier i adskillige Nybygninger. I 1908 optog
Orlogsværftets flydende Kran et Lokomotiv, der var styrtet i Van
det ved Orehoved Færgeleje, senere fjernedes Broklapperne fra
gamle Knippelsbro, der opsattes Kanoner paa Dragør Fortet. Den
ved Taarbæk den 2. Maj 1918 strandede Torpedobaad, der stod
klos i Land med en stor Sten op gennem Bunden, blev taget af
Grunden og bragt til Orlogsværftet. I 1919 assisterede Kranen
ved Havneudvidelsen mod Nord ved Nedsætning af 19 store Ce
mentblokke, der hver vejede 75 Tons. I 1921 monteredes ved
Hjælp af den flydende Dampkran, der havde faaet paasat For
længelsesben, den store nye Kran paa Burmeister & Wain’s
Skibsværft. Samme Aar indsatte Kranen for Kockum i Malmø
4 Stk. 28 cm Kanoner i det svenske Panserskib G u sta v V. Hver
Kanon vejede 61 Tons. I Efteraaret 1921 rejstes med Kranen ved
Gjedser en Fyrbaake, der paa Grund af Paasejling af Damp
færgen var væltet paa 6 m Vand. Baaken vejede 219 Tons.
B e v o g tn in g e n udførtes som i forrige Periode. Den 20. Juni
1910 blev den nye Kaserne taget i Brug. Samme Dag strøg Vagt
og Kaserneskibet S jæ lla n d Kommando og Mandskabet overgik
til Kasernen, der overtog Vagtskibets Funktioner, ogsaa hvad
Bevogtningen angik, indtil de militære Vagters Inddragelse den
1. April 1922 i Følge Marineministeriets Skrivelse af 20. Febr. s. A.
P o l i t i e t . Ved Søværnsloven 1909 forblev Politiets Størrelse
og Sammensætning uforandret. Paa Grund af Indførelsen af 8
Timers Arbejdsdagen blev Styrken ved Tjenestemandsloven af
1919 tilsvarende forøget, og da Tjenestetiden atter udvidedes,
blev Antallet ved Normeringslov tilsvarende indskrænket. Da de
militære Vagter ved Orlogsværftets Indgange den 1. April 1922 blev
inddragne, overtog Politiet denne Tjeneste, samt Ronderingstjene-
sten ved Krudttaarnene langs Revshalevejen uden nogen Forøgelse
af Korpset. Ved denne Lejlighed indførtes Politihunde til Ledsagelse
af den patrouillerende Betjent. I 1922 blev den ny Politistation
ved Værftsporten taget i Brug.
B r a n d v æ s e n e t. Brandmændenes Antal forøgedes i 1908 til
15 Mand, paa Grund af en stærkt udvidet Natinspektion paa
Værftet og i Skibe. Ved Tjenestemandsloven og Indførelsen af
8 Timersarbejdsdag forøgedes Antallet af Brandmænd til 19. I
1922 blev Antallet paa Grund af forlænget Tjenestetid og Ind
skrænkning i Tjenesten nedsat til 13 Mand. Materiellet forøgedes
i 1913 med en Motorsprøjte, hvorefter Dampsprøjte Nr. 1 udran
geredes i 1915. I 1916 anskaffedes en fritstaaende mekanisk, trans
portabel Brandstige. 1921 udrangeredes 3 Stationssprøjter og 2
Sprøjtepramme og i 1923 udrangeredes Dampsprøjte Nr. 2.
Af større Ildebrande skal nævnes :
1) paa Orlogsværftet:
1917 3 Gange Ild i Værftets Kulbunker.
1918 Smediens Brand.
2) Udenfor Orlogsværftet har Brandvæsenet assisteret ved
følgende større Brande :
1910 Ved Petroleumstankdamperen S ta n d a r d ’s Brand ved
Revshaleøen.
1912 Ved Sukkerhusets Brand i Helsingørsgade.
1914 og 21 Ved 3 større Brande paa Lossepladsen ved
Krudttaarnsvejen.
K em isk L a b o r a to r ium .
Da Laboratoriet oprettedes i 1901 som en selvstændig Institu
tion bestod Arbejdet dels af Sprængstofprøver og dels af Ana
lyser for Orlogsværftets Afdelinger, særlig for Regnskabsvæsenet.
Den forøgede Virksomhed paa Orlogsværftet, der var en Følge af
Søværnsloven af 1909, gav ogsaa stærkt forøget Arbejde til La
boratoriet, særlig efter at denne Virksomhed i 1916 havde faaet
en fuldt moderne og veludstyret Bygning. Foruden Sprængstof
113