151 / 285
De 3 æ ldste Kadetklasser paa „Søcadetakadem iet“
i Vinteren 1867—68.
Vi bringer dette Billede for at vise hvorledes Søkadetterne var
uniformerede i de gode gamle Dage. De viste Uniformer ind
førtes l7/ii 1851 og opretholdtes indtil 1870 ved Oprettelsen af
„Søofficersskolen“ og Nedlæggelsen af „Søcadetakademiet“, da den
da herskende demokratiske Aand fandt Uniformerne for fine, for
klædelige og for pyntelige, og derfor afskaffede dem og erstat
tede dem med en komplet civil Uniform, bestaaende af 2radet
Jakke med Omfaldskrave, paa hvilken var anbragt 2 Ankere,
fremdeles 8 Ankerknapper i 2 Bækker og intet videre. Dolken i
Lædergehænget over Skulderen bibeholdtes dog.
Den paa Billedet viste Uniform bestod af en kort Trøje med 8
smaa Ankerknapper i hver Side og med opstaaende Krave. Kra
ven sammenholdtes med en Hægte, og Trøjens Opslag stod da
aaben (som Billedet viser).
Paa Kraven var anbragt Distinktioner, som for 1. og 2. Klasse
bestod af 4 Guldtresser paa hver Side af Kraven, som var af rødt
Klæde. 3. Klasse havde kun 2 Guldtresser paa hver Side af Kraven.
Øverste Klasse var „Kadetunderofficererne“; foruden den dag
lige Trøje, paa hvilken der yderligere var en Officers-Distinktion
paa højre Skulder, havde denne Klasse ogsaa en Kjole, specielt
til Galla.
I Stedet for Skulderdistinktionen, som bares paa Trøjen, om
byttedes denne paa Kjolen med en Officers-Epaulet.
Kjolen kunde dog ogsaa bæres til daglig, dog uden Epaulet,
kun med Epaulet-Strop (se Personen yderst til højre paa Billedet,
Kadetunderofficer F. C. Mygind).
Paa Huen havde Underofficeren en Guldtresse, Kadetten kun
en Kokarde.
Kong Christian IX’s Islandsfærd 1874.
(Efter Illustreret Tidende).
Søndag d. 19. Juli 1874 afsejlede Fregatten „Jylland“ og Corvetten
„Heimdal“ fra København til Frederikshavn, hvor de skulde af
vente H. M. Kongens Ankomst, der antoges at ville finde Sted om
Tirsdagen den 21. Mandag Morgen ankrede begge Skibe udenfor
Frederikshavn.
Den 21. gik Kongen ombord, ledsaget af et stort Følge, og den
25. ankom Skibene til Thorshavn, hvor „Jylland“ i samme Øjeblik
var omgivet af en Vrimmel af de prægtige, skarptbyggede Baade,
som Færingerne manøvrerede med utrolig Behændighed og Dyg
tighed. Hver Baad havde 6 å 10 Mand ombord, og alle var
smykkede med Dannebrogsflag; disse Baade skulde nemlig udgøre
Æreseskorten ved Landgangen i Thorshavn. Deres Antal voksede
stadig, saa at de udgjorde en fyrretyve Stykker, og dog var der
iblandt kun meget faa af Thorshavns egne Baade, da dens Ind
byggere jo vilde modtage Kongen, — den første, der som Konge
skulde sætte sin Fod paa Færøisk Jord, — i selve Byen ved
Landingsbryggen, der med en ikke ringe Bekostning for den lille
Kommune var opført i denne Anledning.
Torsdagen den 30. Juli, omtrent ved Middagstid, dampede Fre
gatten „Jylland“ ind paa Reykjaviks Rlied, fulgt af sin tro Fælle
og Escorte, Corvetten „Heimdal“ samt Dampskonnerten „Fylla“, der
om Morgenen var løben ud fra Reykjavik for at hilse og følge
Kongeskibene, saasnart de var passerede „Skagen“, O; den nord
ligste Pynt af den Halvø, der mod Vest strækker sig ud fra
Reykjavik og begrænser Faxefjorden mod Syd.
Natten mellem Onsdag og Torsdag havde været stormfuld, og
Himmelen var ved Daggry overtrukken og fuld af Byger, saa at
der kun var lidet Land at se. Selvfølgelig var der ikke Tale om
at faa Øje paa den stolte Snæfellsjøkel fjernt i Nordvest, som i
klart Vejr hæver sig saa pragtfuldt yderst paa den Halvø, der
løber ud imellem Faxefjorden og Bredefjorden. Det klarede imid
lertid opad Formiddagen, og Solen fik Magt til at trænge igennem
og kaste Glans paa de smukke Fjelde, navnlig paa Esja, der hæ
ver sig nord for Reykjavik med bløde Linier og i Solskinnet
antager forunderlig skønne blaarøde Farvetoner.
Da Skibene løb ind paa Rheden imellem de to græsgrønne Øer
Effersø og Engø, viste Havnen sig pragtfuldere end nogensinde
før; flagsmykkede og med mandede Ræer laa fem fremmede
Orlogsmænd paa begge Sider af Kongeskibets V e j; de sendte det
en Hilsen i en vældig Kanontorden, der gav Ekko i de fjerne
Fjelde, medens Matroserne paa Ræer og Vanter raabte Hurra og
de forskellige Musikkorps paa Skibsskandserne bragte Danmarks
Konge en Hilsen i Tonerne af „Kong Christian stod ved højen
Mast“. De fem Skibe vare: den tyske Cadetcorvet „Niobe“
og den svenske Fregat „Norrkoping“ ; den norske Fregat „Nord
stjernen“ og de to franske Skibe, Corvetten „Beaumanoir“
og Briggen „Indre“. Endvidere var tilstede den engelske
Damper „Albion“, der ligeledes var smykket med Flag fra Øverst
til Nederst, og en Del Handelsskibe af forskellige Nationaliteter
laa spredte rundt omkring. Foran laa den lille Stad i Dalsænk
ningen mellem de grønne Bakker paa begge Sider; omtrent hvert
eneste Hus havde smykket sig med Dannebrog, og nede ved
Stranden i Nærheden af Landgangsbryggen saas de mørke Grup
per af forventningsfulde Mennesker.
Efter at Skibene havde kastet Anker, kom Landshøvdingen fra
Land, og Kong Oscars Repræsentant, Admiral Lagerkranz, og de
forskellige Skibschefer fra deres respective Skibe ombord paa
„Jylland“, for at hilse paa Kongen. En Timestid derefter løb
Kongechaluppen fraborde; medens Kongeflaget faldt og Fane
marchen klang fra „Jyllands“ Dæk, sendte „Heimdal“ Kongesa
lutten. Landgangen skete ved en af Bryggerne, der var smykket
med Flag og Guirlander af Lyng, Birkeløv og Blomster, som hang
imellem hvide, vimpelsmykkede Stænger. Yderst, hvor Baaden
skulde lægge til, var der anbragt en interimistisk firkantet, med
rødt Klæde overtrukken Sidebro, og inderst endte Bryggen i en Slags
Triumfbue. Denne bestod af en Himmel, som var overtrukken
med rødt Klæde og oventil var prydet med en forgyldt Krone og
bares af fire Hjørnestænger, hvorfra der vaiede Dannebrogsfaner.
Kongen modtoges paa Bryggen af Landshøvding Finsen i Spid
sen for Landets fornemste Embedsmænd, Kommunalbestyrelsen,
de forskellige i Reykjavik bosatte Consuler og andre Autoriteter.
Landshøvdingen bød Kongen Velkommen i Landets Navn, og i sit
Svar paa hans hjertelige Tiltale ytrede Kongen blandt andet, at
lian selv her fik et kært Ønske opfyldt, naar han med egne Øjne
fik at se dette Land, saa meget mere, som det skete nu i en saa
festlig og hellig Mindets Tid. Varme Leveraab fulgte efter disse
Ord, og under glade Hilsener og mangt et hjerteligt Udbrud fra
de paa begge Sider af hans Vej opstillede Mænd og Kvinder gik
Kongen med sin Søn ved Siden og fulgt af Landshøvdingen og
sit Følge, op til Landshøvdingsboligen, hvor han agtede at bo
under sit Ophold i Reykjavik.
Søndag den 2. August var den egentlige Hovedfestdag for hele
Landet; paa den skulde der nemlig i alle Islands Kirker afholdes
Takkefester for det svundne Tusindaar og sendes Bønner for den
kommende Tid, navnlig for at den frie Forfatning, der med den
Dag skulde træde i Kraft, maatte blive til Held og Velsignelse
for Landet.
Kirken i Reykjavik straalede paa Festdagen i en aldrig før set
Glans; rundt omkring brændte L ys; Alter, Chor og Galleri var
prydede med Tæpper og Guirlander, og navnlig var Kongestolen
paa Galleriet ligeoverfor Prædikestolen pyntet paa det smagful-
deste med røde Drapperier og Blomster. Udenfor Kirken parade
rede en Del af „Jyllands“ Besætning under Premierltnt. Koefoeds
Kommando, og inde i Kirken var „Heimdals“ Kadetkorps op
stillet i 2 Rækker fra Indgangen til Choret. Da Kongen med
sit Følge nærmede sig Kirken Kl. IOV
2
, spilledes Fanemarchen og
Matroserne præsenterede Gevær, medens Kongen gik forbi, men
ved Indgangen til Kirken traadte Biskoppen, Dr. Pjetursson, ham
imøde og nedbad Guds Velsignelse over Landets Konge, hvor
efter selve Gudstjenesten foregik med stor Højtidelighed.
Torsdag Aften d. 6. August red Kongen ned paa Thingvalla-
sletten, escorteret af sit Følge og tolv ridende islandske Bønder,
der var komne ham imøde oppe paa Lavasletten med Bøn om, at
han vilde give Møde ved den islandske Folkefest paa Thingvellir.
Sletten mellem Almannagja og Øxaraa var bedækket af hvide
Telte, større og mindre, og Almannagjas østre Skraaning var fyldt
med Grupper, der svang Tørklæder og Hatte. To Rækker af
Mænd og Kvinder stod ærefrygtsfulde paa begge Sider af Kongens
Vej; Levera,abene klang ham imøde og fandt saa stærk Genlyd i
Kløfter og Klipper, at Hestene neppe lod sig styre.
Paa Festdagen den 7. August oplæste Dr. Grimur Thomsen
med høj Røst paa Islandsk en Adresse, hvori der bragtes Kon
gen en Tak for den Frihedsgave, han havde skænket Landet
i den nye Forfatning, som allerede gav saa Meget og indeholdt
al ønskelig Spire til Fremgang og Udvikling.
Sondag d. 23. August vendte Kongen tilbage til Hovedstaden,
som beredte ham en overordentlig festlig Modtagelse.
136