144 / 285
del, vist vort Flag paa fremmede Have og derved bidraget til at
bringe Velstand til Landet. Men i onde Tider have vi undertiden
glemt Havet.
H o lg e r D ra chm an n , der jo som faa havde Øjet aabent for,
hvad Havet betyder for Danmark, skriver i Indledningsdigtet til
T o r d e n sk jo ld :
„Havet som maner, Havet som slaar
stedse sin Kno paa vor tætklinte Rude,
Vuggen, hvis Gænger evindelig gaar,
mindende Slægten om Ungdommens Aar,
Kæmpetids-Drøn om vor Pude:
Havet vi glemte derude“.
Maatte vi lytte til hans manende Ord og altid holde vor Flaade
i god Form, afpasset efter Tidens Krav, saa have vi Grund til
at tro, at vort Land vil beståa.
Men til at bolde en F la a d e hører nødvendigt et O r lo g svæ r ft.
E F T E R S K R I F T .
V
I have nu igennem 5 H efter af „F ø r og N u “ givet en O versigt over O rlogsvæ rftets H isto rie gennem mere end 400
A ar. Vi have set det voxe op fra en ringe Begyndelse til en sto r og v elo rgan iseret In stitu tio n , og vi have med
Sorg set, a t man i de sidste A ar er begyndt p a a et vistnok skæ bnesvangert B rud p a a de gam le T ra d itio n er. N aa r vi
h ar fu lg t Udviklingen af O rlogsvæ rftet, h a r vi sam tidig set en v ig tig Side af Sovæ rnets H istorie, idet det jo er Orlogs-
væ rftet, der h a r sk ab t Yaabnene, som vor Marine h ar b ru g t, og derved h a r b id rag et sit til, a t v o rt Søvæ rn p a a en saa
glim rende Maade h a r opfyldt de F o rd rin g er, der h a r væ re t stille t til det gennem T iderne.
D er h a r jo i de forløbne A arhundreder væ re t mørke og trang e Dage mellem de lyse og festlige, T ider hvor Or
log svæ rftet og F laaden er bleven forsom t, og hvor L and et h a r væ re t i Vaande; men F o lk ets Fæ d rela n d skæ rlig h e d og
F o rsv arsv ilje h a r dog altid b a a re t L and et frelst gennem Mørketiderne. Og der h a r væ re t lyse og festlige Dage, hvor
danske Sømænd p a a en glim rende Maade h ar indskrevet deres Navne i Fæ d reland ets H istorie. Jeg skal her minde om
K o n g C h r i s t i a n d e n 4 d e s u træ tte lig e A rbejde og Interesse for F laaden , om N i e l s J u e l ’s, Nordens stø rste Sohelts,
lysende B edrifter, om Æ ventyrglansen fra T o r d e n s k j o l d ’s A laddinskikkelse, om den glim rende P eriode i S lutningen af
det attende A arhundrede, da vor F laad e banede Vejen for Handelsflaaden til de fjerne Have, hvorved der skabtes Vel
stand i L andet, om Kanontordenen den 2. A p ril 1801 og om den fine og ridderlige O l f e r t F i s c h e r og til S lut om den
d jæ rve E d o u a r d S u e n s o n , der med Affairen ved H elgoland b rag te et af de faa Lyspunk ter i den sidste sørgelige K rig.
Men det er ikke alene af de festlige Dage, vi skal hente Mod og K ra ft til a t følge vore F'orfædre efter, men lige-
saam eget og maaske endnu mere af de mørke Dage.
D a L and et under Grevens Fejde v ar sin Oplosning næ r, v alg te K o n g C h r i s t i a n d e n 3 d ie P e d e r S k r a m til
A nfører for F laaden. K rigens U dgang og den dansk-norske Somagts U dvikling gennem adskillige A ar blev en F ølge
af dette Valg.
I Begyndelsen af F r e d e r i k d e n 3 d ie s R egering v a r F laaden p a a G rund af L andets Pengem angelg aa et i F o rfald .
Folgen heraf v ar, a t Nordsøen og de norske K yster blev hjem søgt af F rib y ttere, hvorved vor H andel led sto r Skade.
D a L and et tilm ed efter den korte og ulykkelige K rig, der endte med F reden i Roskilde 1658, v ar slaaet til Jo rden , og
C a r l G u s ta v k o rt efter i A ugust s. A. brød F reden for a t erobre hele D anm ark, vaktes F o lkets slum rende F o rsv a rs
vilje, og K jøbenhavns heltemodige F o rsv a r til Søs og til L ands reddede Landet.
D a Englænderne p aa lumsk Maade uden forudgaaende K rig serk læ ring bombarderede K jøbenhavn og bo rtfø rte F la a
den i 1807, skulde man synes a t T ilstanden m aatte forekomme alle fuldstæ ndig haabløs. Men ved en sjæ lden Offer
villighed og Energi udvikledes et K anonbaadsm ateriel, der tilføjede
den b ritiskeHandelsflaademere Skade, end E n g læ n
derne tilføjede v o rt lille Land.
Vi læ re r heraf og af andre sm aa Landes H istorie, a t det Folk, der bevarer sin F o rsv arsv ilje, kan ikke g aa under.
N aar vi nu lige h a r oplevet Verdenskrigens Ræ dsler og set, a t det i forste L inie skyldtes T ilstedevæ relsen af et
Sovæ rn, a t vi ikke blev indd rag et i K rigen, sa a m aa man forbavses over, a t nogen R egering tø r tage det A nsvar p aa
sig a t svække, ja m aaske endog nedlægge, Søforsvaret, og det p aa en T id, hvor der er mere U ro i E u ro p a og mere
H ad mellem Folkene end nogensinde tidligere.
De Danske er et fredselskende F olk, der ikke søger Kampen for Kampens Skyld, og alle ogsaa her i L and et vilde
sikk ert hilse den D ag med Glæde, da Løven og Lamm et g ræ sser fredeligt ved hinandens Side, og da Svæ rdet kan
smedes om til P lov jæ rn . Men den D ag er ikke kommen endnu. Enhver af os her hjemme, hv ilk et po litisk P a rti vi
end tilho rer, elsker jo v o rt L and og fo rstaar,a t det vilde væ re en U lykke, om vi skulde m iste det.
D erfor m aa man ikke lade sig n arre af de Mennesker, der stad ig fo rtæ lle r os, a t der ingen F a re er, for d e r e r
F a r e , det h ar de sidste 10 A ars H istorie v ist os. Man skal heller ikke lade sig forskrække af de Mennesker, der
sige „Hvad kan det n y tte “ . H istorien h ar læ rt os, a t d e t k a n n y t t e , n aa r vi selv vil. Men vi skal bruge vor
sunde F o rstan d , den siger os, a t saalæ nge der er F are for et Angreb p a a v o rt L and, m aa vi v æ r e b e r e d t p a a a t
f o r s v a r e os og sørge for, a t L a n d e t s B o r n h a r p a s s e n d e o g t i d s s v a r e n d e V a a b e n t i l a t b r u g e i
F a r e n s S t u n d .
Kun p a a den Maade bevarer v i:
et frit F olk i et frit Land.
Fredensborg, Juli 1924.
Z A C H A R IA E ,
Udgiver a f „Før og N u “.
132