S_FørOgNu_Supplement1

200 / 285

Efterretninger, jtem Pinenters Andslagning, foretaget Offentlig
Anction, paa Pladsen ved den kgl. Friderichs Kircke-Bygning, over
endeel der J Behold værende og Hans Kongl. Maytt. tilhorende
Gamle Maschiner og Materialier.“
Auktionsbetingelserne ere forfattede af Harsdorff og bære hans
Navns Underskrift. Kataloget er til endnu. Det bestaar af ti Blade
i Kvart og omfatter 368 Numere. Der mødte kun faa Kjøbere, og
der opnaaedes kun meget lave Priser. Blandt Kjøberne finde vi
flere af de ved Bygningen hidtil virkende Haandværkere og Funk­
tionærer, som Krieger, Klaba, Dajon, Boye Junge, Stenhugger og
tidligere „Måuer Baller“(Murpolerer) Fischer, o. a. Af de faa
andre Kjøbere ville vi nævne Garver N ie ls K ø n sb erg , en be-
kjendt Legatstifter, død 1781, Smeden H an s C a sp er sen og
Brandmajor M azar de la Garde.
Auktionsregnskabet, underskrevet af Krieger, Klaba og Dajon,
viser en Totalindtægt af 1010 Rd. 5 Mk. 1/a Sk. (c. 6000 Kroner).
Det indsendtes til Overbygningsdirektionen, som ved Udsættelse
af 9. December s. A. bemærkede: „auf der Pagina 12 ist in der
Summirung dem Konige 7 Schilling zur Schade gerechnet und
also ist die wirkliche Summa 1010 Rth. 5 Mk. 77a Sch.“
Saa blev der truffet Anstalter til, at Kongens Kasse kunde faa
de ovennævnte den med Rette tilkommende syv Skilling, hvor-
naast Udfaldet af Auktionen forelagdes for hans Majestæt Kongen
og godkjendtes af denne.
Derpaa tilstilledes der Krieger følgende Ordre:
„Da Hans Kongel. Mayt. under 10de hujus allerhøyst haver ap­
proberet den under 27 passato holdte Auetion over adskillige Ma­
terialier, Machiner og Reedskaber af Bygnings Stellagen og Inven-
tario ved den needlagde Marmor Kirke-Bygning; saa kand For­
valteren nu strax derom advertere Kiøberne og til dennem ud­
levere samme, og naar Auctions-Beløbet som ret optalt udgiør =
1010 Rdr. 8772Sk., i Overeensstemmelse med Auctions-Conditione rne
er indfordret, bliver denne Summe til den Kongel. Particuliére-
Casse mod Quittering at betale . . .
Oher-Bygnmgs-Direetionen den 21. Decembr. 1771.
C. J . Struensee. Wegener. Kaas. Agerskov.
Peymann. Harsdorff.
Auktionsbeløbet, der, som Overbygningsdirektionen meget rig­
tigt bemærker, „ret optalt“ udgjorde 1010 Rd. 877a Sk., indbetaltes
dernæst af Krieger, hvem der under 30. Januar 1772 meddeltes
tilbørlig Kvittering herfor.
Saaledes vare Stilladserne og Maskinerne, som havde kostet
mangfoldige tusender, skaffede ud af Verden. Tilbage var endnu
en Del bornholmske Sandsten og umaadelige Dynger af gult og
hvidt norsk Marmor. Til Sandstenene var det, som af Bygnings­
kommissionen erklæret, ikke vanskeligt at finde Kjøbere, og der
afsattes ogsaa en Del af dem i de nærmest paafølgende Aar, men
med Marmoret var det vanskeligere. Ved den tidligere citerede
kongelige Approbation af 30. December 1770 var det paalagt
Bygnings-Kommissionen at drage Omsorg for, at Marmoret „durch
einen Entrepreneur abgesetzt (werden konnte)“, men Bygnings-
Kommissionen spejdede forgjæves til alle Sider efter en Entrepre­
nør, der havde Brug for de paa Byggepladsen i Behold værende
53000 Kubikfod Marmor og havde Raad til at kjøbe denne uhyre
Masse. Der meldte sig hverken Entreprenører eller andre Lyst­
havende til hans Majestæts norske Marmor. I et gammelt Haand-
skrift findes antegnet, at man vilde sælge hele Kirken til Ned­
brydning; naar der imidlertid henses til, at man ikke kunde faa
afhændet det i løse Blokke for Haanden værende Marmor, som
laa disponibelt paa Kirkepladsen og ikke behøvede først at løs­
brydes og nedtages, er denne Angivelse lidet sandsynlig og sigter
formodentlig kun til Stilladserne ved Kirken. Samme Steds be­
rettes der tillige, hvad der synes en Del rimeligere, at man til-
sidst hverken vidste ud eller ind mere og endog et Øjeblik havde
den Tanke at skjære de 53000 Kubikfod Marmor ud i Kvadrer og
brolægge Vesterbro fra Porten til Frederiksberg dermed, men at
man dog opgav denne snurrige Ide, eftersom Udgifterne ved at
skjære et Par hundrede tusende Kvadrer eller Plader ud af de
nævnte Blokke jo næsten vilde blive lige saa store som selve
Blokkenes Værdi.
Til syvende og sidst resolverede man sig da til at lade Kirke­
bygningen staa, som den stod, og Marmoret ligge, som det laa,
derude paa Pladsen, bortsælge af det ved forefaldende Lejlighed,
naar Forbrugere eller Lysthavende maatte melde sig, og i øvrigt
anvende større eller mindre Partier af det i hans Majestæts Tje­
neste, naar saadant „eragtedes“ nødvendigt og formaalstjenligt.
Og saaledes skete det. I 1773 udleveredes der af Beholdningen
paa Pladsen tre og tredive Stykker Marmor, i alt 690 Kubikfod,
til Hofbilledhugger Jens K a r le b y , som deraf forfærdigede 36
Piller til Hørsholm Slot. Samme Karleby og to andre Billed­
huggere, M ø ller og Grund, hvilken sidste har opnaaet en hero­
stratisk Berømthed ved de af ham gjorte Uhyrer i Normands­
dalen ved Fredensborg, — kjøbte derhos et lidet Parti til eget
Brug for kontant Betaling. Ogsaa Billedhuggerne S ta n le y og
W e id e n h a u p t kjøbte samme Aar noget. Til Wiedewelts Polerer
J. R e tz k e udleveredes der 115 Kubikfod, som af Mesteren selv
anvendtes til Arbejder til Herkuleslogen i Rosenborg Have.
I 1776 leveredes der til K a rleb y 822 Kubikfod Marmor, at
anvende til Udbedring af Kristiansborg Slots Portal, i 1778 til
samme Karleby 158 Kubikfod til Arbejde paa Rundetaarn, i 1778,
1781 og følgende Aar et stort Kvantum til nys nævnte Grund
til Reparation af Arkaderne ved Frederiksborg Slot; i 1783 fik
S ta n le y en betydelig Del, at anvende til Frederik den femtes
Dronning Lovises Gravmonument i Roskilde Domkirke, W ie d e -
w e lt 670 Kubikfod „til Reparation af en forfalden Obelisk i
Fredensborg Have“ O: til den nye Skibssøjle, han i 1784 rejste
der i Stedet for den gamle af 1762, K a r le b y 580 Kubikfod til
„Socler, foedgesims og Soelbenke ved Christiansborg Slotts Neden-
bygninger“, Staden Kjøbenhavns Kæmner Lund fjorten Kubikfod
„til Fontainens Jstandsettelse paa Gammel Torv“ osv. osv.
En saadan Ende tog det med „Marmorkirkens“ Opførelse — den
Gang. Man havde bygget og bygget paa dette Gudshus i samfulde
en og tyve Aar og udgivet henved fem Millioner Kroner til dette
Værk og ikke udrettet andet end at skabe — en ganske smuk Ruin!
Naar Historien om denne Kirkebygning vækker vor berettigede
Harme og indignation over denne utilgivelige Ødslen med det
fattige Danmarks faa Hjælpekilder, dem det stræbsomme, ærlige,
tarvelige og sparsommelige Folk i sit Ansigts Sved maatte skaffe
til Veje, saa er den paa den anden Side baade instruktiv og be­
roligende, fordi den belærer os om, hvilke Urimeligheder, ja rent
ud sagt Taabeligheder det enevældige Monarki, hvor Kongen er
alt og Folket intet, kan komme til at gjøre sig skyldig i, naar
Monarken er svag og karakterløs, ødsel og forfængelig, og hans
Vilje desuagtet er øverste Lov; — fordi den klarlig viser os, hvor
nødvendigt det er, at Folket selv ved sine udkaarne Mænd ud­
øver fornuftig og tilbørlig Kontrol med Statens Indtægter og Ud­
gifter, — og endelig fordi den, gjennem selve den Indignation,
den opvækker, fremkalder Forvisningen om, at slig taabelig Øds­
len med Nationens Formue ikke mere kan gjentage sig, hverken
nu eller i Fremtiden.
Hvad Bygmesteren J ard in angaar, som i sexten Aar havde
forestaaet denne Bygning, der nu i mere end et Aarhundrede
skulde henstaa som en melankolsk Ruin, og som i disse sexten
Aar havde nydt en Gage af mindst halvf.jerdsindtyve tusende
Daler Kurant (420000 Kroner), foruden at regne Gaver, Dota­
tioner, Snustobaksdaaser af Guld og Indtægten af hans mange
andre offentlige og private Byggeforetagender, — da modtog han,
da hans Hverv ved Kirken var ophørt, den 9. Februar 1771, af
Monarken en kongelig Gratifikation (det vil sige: Naades- og
Erkjendtlighedsgave) af tre tusende Daler Kurant ( = 18000 Kroner).
Og da der nu intet mere var for ham at gjøre — og tjene — i
Danmark, besluttede han sig til at rejse tilbage til sit Fædreland
og leve der i Herlighed og Glæde af sin her erhvervede Rigdom.
I Akademiets Forsamling den 26. Marts 1771 nedlagde han sit
Professorat ved Kunstskolen, anbefalede at give H a r s d o r ff den
saaledes ledig bievne Lærestol i Arkitekturen og forlod endelig
Danmark i Begyndelsen af Sommeren. Midt i Juni var han nogle
Dage hos sin Velynder Grev B e r n s to r ff paa Gaarden Wobensee
i det nordlige Holsten og ankom endelig til Paris ud paa Efter-
aaret. Her blev han snart efter udnævnt til hans Majestæt Kong
Ludvig den femtendes Arkitekt og levede og virkede endnu i en
Række af Aar i sit Fædreland. Han overlevede Revolutionens
værste Storme og døde i sin Fødeby Saint-Germain-des-Noyers, i
Departementet Seine-et-Marne, i Aaret .1799.
Efter at Struensee, som omtalt, i 1770 havde standset Arbejdet
paa Marmorkirken, henlaa denne som Ruin i over 100 Aar, indtil
Etatsraad T ie tg e n i 1874 af Finansministeriet købte Ruinen med
omliggende Grunde, mod Forpligtelse til at fuldende Kirken; og
efter at Ministeriet i 1875 havde approberet et af Kammerherre,
Professor M e ld a h l udarbejdet Projekt til Kirken og Bebyggel­
sen af de omliggende Grunde, toges der fat paa Opførelsen, og
den .19. August .1894 indviedes Kirken, der er opført som en Ro­
tunde i klassisk Barokstil.
Over Kirkens Nederparti hæver sig en med Arkader smykket
Tambour og over denne den smukke Kuppel, som indvendig har
en Diameter af 96 Fod. Ovenpaa Underdelen er paa Balustrene
anbragt 18 kolossale Zinkstatuer af Kirkens fremragende Mænd
fra Moses til Luther og udenom Kirken findes lignende Statuer
af den danske Kirkes ledende Mænd fra Ansgar til Grundtvig.
Kirkens Indre er en imponerende, lys Rotunde, hvis Hvælving
har en rig Relief- og malet Dekoration som Ramme om de 12
Apostle, der ere malede paa blaa Bund. Hvælvingen hviler paa
et omløbende Søjle- og Pilleparti.
Lige for Hovedindgangen staar mod Vest Alteret i Form af et
Tempel med et gyldent Krucifiks mellem 10 gullige Søjler; paa
Alterbordet findes 4 Stager af gammelitaliensk Broncearbejde, 2
Sølvstager, Kandelabrer o. s. v. samt en Guldbøgegren fra Tietgens
Begravelse og den syvarmede Guldlysestage, som i sin Tid blev
skænket Grundtvig.
I Sidegangen, lige ved Hovedindgangsdøren, er i Væggen an­
bragt det paa Side 174 gengivne Epitafium over Geheimekon-
ferensraad C. F. T i e t g en og Hustru.
184