202 / 285
Ved C h r is t ia n B ô ik e n .
Om nogensteds i København, da gælder
det om det ejendomm elige og smukke
Gadeparti, som Købmagergade frem-
byder med Rundetaarn og R egen
sen, at her mødes og forsones
Fortid og Nutid. Den moderne
Storstadsfærdsel gaar som en
evindelig Strøm, sydende og
larmende frem og tilbage m el
lem de to ærværdige Bygnings
værker, ja, Fortidsm indet og
Nutidstravlheden har jo end-
ogsaa indgaaet et — arki
tektonisk lykk eligt — Kom
promis, ved at Regensen
maatte afgive Rum til den
smukke Buegang.
De to ærværdige Genboer
bærer begge den kongelige
Bygmesters, Christian den Fjer
des, Navnetræk. Paa Runde
taarn har Chr. IV udtrykt sin
Fromhed i en Indskrift, der for
den jævne Nutidskøbenhavner ta
ger sig ud som en Rebus, og
Regensens Mur er indmuret et Sand
stensskjold, som i et snørklet Latin,
ind fattet i en snørklet Ramme, bærer
følgende Budskab til Efterverdenen: „Til
den Gud, som almægtigt styrer H immel og Jord,
som er uforgængelig og har skabt alt, og til
den enbaarne Frelser, Jesus Kristus, vor Herre,
helligede Christian IV, Danmarks og Nordens
stormægtige Konge, dette Fromhedens Kol-
Regensen.
Frederik den Anden.
Konge til Danmark og Norge de Vender
H ertug i Slesvig, H olsten, Stormarn og Ditmarsken,
Greve i Oldenborg og Delm enliorst.
legium , paa det at den sande Tro kunde udbredes
heldigere og frodigere over disse Nordens
Riger, og han indviede det Aar 1G23 efter
Guds Iklædning i Kødet.“
Man maa imidlertid være lidt var
som med at drage Slutninger ud fra
denne Indskrift Den trænger til
Kommentar.
At Christian IV indviede Kol
leg iet maa ikke forstaas derhen,
at han ogsaa havde bekostet
dets Opførelse. Hans Andel i
denne ikke uvæ sentlige Side
af Sagen bestod i, at han den
16. August 1618, som han
egenhændig har noteret det i
sin Almanak, „laante de Høy-
lærde iK jøbenhavn 9000 Rdr.“
Men dette Laan blev allerede
nogle faa Maaneder senere
refunderet af Kommunitetets
Midler, og Æren for, at Dan
mark fik sit største og ejen
dommeligste Studenterkollegi
um tilkommer saaledes i V irke
ligheden Frederik den Anden.
H eller ikke maa vi ud fra Ind
skriften slutte, at vi staar over for
de selvsamme Bygninger, som ind vie
des i 1623; i V irkeligheden er det et
stort Spørgsmaal, hvor m eget den store
Brand, der i 1728 lagde Hovedstaden øde, har
levnet af det oprindelige Kompleks, sandsynligvis
kun noget af Murene i den østlige Halvdel
af Fløjen langs Store Kannikestræde.
Endelig maa Indskriften ikke forlede til
den Antagelse, at der ingenting stod paa
:Gothers,
Regensens Facade mod St. Kannikestræde, Aar 1749. F.fter en Tegning af L. Both.
186
Tilh. Det kgl. Bibliotek.