73 / 285
til daglig Vagttjeneste 3 Underofficerer (1 paa hver Vagt) og 1
Brandvagtsunderofficer, Vagtmandskabet bestod af 70 Værneplig
tige, inddelt i 2 Hold.
Politiet, der var uniformeret som saadant fra 1. December 1866
bestod af 1 Overbetjent, 4 Betjente og 4 Underbetjente. Ved Sø
værnsloven af 1868 oprettedes det nuværende Politikorps, der
lededes af en Politiassistent. Politiet ialt 20 Mand havde Tjeneste
ved Værftets forskellige Indgange, hvor det kontrollerede al Ud-
og Indpassage af Personer og Varer, samt udførte Tilsyn paa
Værftet og øvrig Polititjeneste.
I Begyndelsen af 70 erne forøgedes Korpset med 2 Reservepo
litibetjente i Anledning af Revshalevejens Aabning. Disse Betjente
betaltes af Kjøbenhavns Havnevæsen.
B r a n d v æ se n e t. Fra 1866 bestod Brandvæsenet paa Orlogs-
værftet af en Brandmester og 7 Sprøjtemænd. Brandmesteren var
Underofficer i Værftskorpset og var uniformeret, medens Sprøjte-
mændene var civile, dog under Udrykning forsynet med Brand
hjelm m. m. Sprøjtemændene havde skiftevis Vagt paa Hoved
vagten, de vedligeholdt og prøvede Sprøjterne og andet Materiel
og arbejdede tillige i Skomagerværkstedet ved Vedligeholdelsen
af Brandslanger, der vare af Læder.
Der var kun en enkelt og ret spinkel Vandledning gennem
Værftet, og en Stikledning til Dokøen. Man havde derfor 7 gode
Stationssprøjter fordelt rundt paa Værftet og 4 Sprøjtepramme.
Der var en almindelig Brandfulle for hele Orlogsværftet, hvorved
alle Officerer, Underofficerer, faste Haandværkere og Arbejdere
var fordelt i Tilfælde af Ildebrand paa Værftet. Lille-Juleaftens
dag om Eftermiddagen var der aluRndelig Brandmønstring med
Sprøjteprøve over hele Værftet.
1 1880 fik Orlogsværftet en Dampsprojte.
Hovedvisitation blev foretaget hver Eftermiddag efter Arbejds
tidens Ophør af Brandmesteren og Brandvagtsunderofficeren i
samtlige Bygninger og oplagte Skibe af Hensyn til Brandfaren.
Mat er i a lb o d e n henhørte ogsaa under Ekvipagen. I denne
fandtes alle Slags Arbejdsredskaber, Materialer, Trækvogne m. m.
til Udlaan til Værftets forskellige Afdelinger, Vagter og til Skibe
under Ekvipering eller Desarmering.
S ø a r t ille r ie t .
Foruden Tilrustning og Afrustning af Skibene, der skulde eller
havde været paa Togt og Tilsyn med det Materiel, der var om
bord i Skibene under Oplægning var Arbejdet ved Søartilleriet
væsentlig fordelt paa følgende Maade:
A r s e n a le t. Vedligeholdelse, Eftersyn og Magasinering af det
egentlige Artillerimateriel. — B ø ssem a g e r v æ r k ste d et. Efter
syn og Vedligeholdelse af Haandvaaben.
L a b o r a to r ie t. Her afholdtes Prøve med det nye hovedsagelig
fra Donse Krudtværk modtagne Krudt, der fyldtes Karduser,
Granater, pressedes Brandrør, Fyrværkerisager, Redningsraketter,
Redningspile m. m.
Medio Maj 1876 ankom fra Firmaet Krupp i Essen Flaadens
første Bagladekanon, en 15 cm Kanon bestemt til Skonnerten
In g o lf. Kanonen blev straks transporteret til Skydebanen paa
Amager for at indskydes, hvorefter den i November s. A. blev
ført til Arsenalet, hvor den blev opstillet til Indøvelse af Exer-
citien. Denne og 2 lignende Kanoner, der ankom i Maj 1877, op
stilledes derefter i In g o lf.
Foruden Indskydning af Kanoner og Krudtprøver begynder man
ved Søartilleriet i Midten af Halvfjerserne med mere indgaaende
Forsøg for at komme til Klarhed over de forskellige Krudtsorters
Egenskaber og Forbrænding. Ligeledes begyndes paa dette Tids
punkt omfattende Forsøg med ny Brandrør af forskellig Kon
struktion, med Gas-Check Granater til Armstrong Kanoner samt
Forsøg med Magasinriller og Magasinkarabiner.
1878 modtoges H e lg o la n d s Artilleri fra Krupp, de tidligere
omtalte Forsøg fortsattes og udvidedes, der afholdtes Forsøgs
lo t . „Før og Nu ved E lfelt. 1924.
Linieskibet Dannebrog’s Gallionsfigur.
I Baggrunden Kleinsmedeværkstedet, tilhøjre Bygningsvæsenets Kontor- og M aterialbygning.
62