Previous Page  76 / 285 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 76 / 285 Next Page
Page Background

skydning mod en Panserplade af samme Beskaffenhed som H e l­

g o la n d s Panser. Man modtog den første 37 mm Hotchiss Revol­

verkanon og afholdt Prøveskydninger med denne.

Der afholdtes Forsøg med en i December 1877 anskaffet Gram­

mes Maskine med Motor af Brotherhoods Konstruktion og en

Linseprojektør. Lysmaskinen blev opstillet i O d in ’s Kassemat og

senere med sin Projektør udlaant til Forsøg dels paa Søforterne

og dels paa Minekran Nr. 2, hvor den blev delvis ødelagt under

Stangtorpedoexplosionen i Søminegraven i September 1878.

1879 og 1880 afholdtes Forsøg med kubisk og med det dengang

ny sorte prismatiske Krudt, Prøveskydning med H e lg o la n d s

Kanoner og sammenlignende Forsøg mellem Hotchiss Revolver­

kanon og Palmkrantz’s Mitrailleuse. Der afholdtes Forsøg med

Skydning mod hvælvet Panser i Anledning af forestaaende An­

skaffelse af Dækspanser til T o r d e n sk jo ld .

Der afholdtes Forsøg med Lysmaskiner og Projektører til ad­

skillige af Flaadens Skibe, alt leveret fra Firmaet Saùtter Le-

monier i Paris.

S øm in e v æ s e n e t.

Oprindelsen til Søminevæsenet hører ganske vist ikke under

Orlogsværftets Historie, men dette Væsens Tilblivelse skal dog

ganske kort berøres. Kaliums Miner fandtes allerede i Krigen

1864 og betjentes af Ingeniørerne, der ogsaa efter Krigen fortsatte

Forsøg med disse og med andre Søminer. Den første Begyndelse

til Søminevæsen sker ved Lov af 28. Maj 1870 om „Personellet

ved Søminetjenesten“, der oprettedes som en Underafdeling af

1. Ingeniørbataillon med Lokaler og Oplagsrum paa Kvintus.

En Søofficer, daværende Premierløjtnant, senere Viceadmiral,

F. H, J ø h n k e beordredes til Tjeneste ved den ny oprettede Af­

deling, og allerede i Juli s. A. bestemte Marineministeriet, at

der af Søværnets Personel i Marts—Maj følgende Aar skal ud­

dannes 2 Officerer og 8 Underofficerer ved denne Tjeneste. Der

arbejdedes i Begyndelsen kun med passive Miner — Sigteminer

og elektriske Stødminer. Ved Siden heraf optoges nu ogsaa For­

søg med aktive Miner — Stang- og senere Slæbetorpedoer. Det

havde hidtil været Søartilleriet, der havde haft med Stangtor­

pedoer at gøre, og dette installerede og betjente det første Stang-

torpedoapparat i Panserfregatten D a nm a rk s Dampbarkas.

I 1872 oprettedes „Flaadens aktive Søminevæsen“ under Orlogs-

værftet med Lokaler i Gamle Kontorbygning paa Nyholm og paa

Søartilleriets Laboratorium, og omtrent samtidig, 21. Oktbr. 1872,

oprettes en for Hæren og Flaaden fælles Søminekommission.

Ved kgl. Resolution af 11. Marts 1878 bemyndigedes Krigs- og

Marineministeriet til at samle alt Søminevæsen — saavel aktivt

I som passivt — under Marinen henlagt under Chefen for Orlogs-

værftet, idet dog det passive Søminevæsen stadig blev betjent af

1. Ingeniørbataillons Sømineafdeling.

1ste April 1878 oprettedes derefter Søminevæsenet med Komman­

dør S c h iw e som Chef, idet dog hver af de 2 Afdelinger holdtes

strengt adskilt. Ingeniørpersonellet ved Søminevæsenet 1. Afdi.,

som den nu kaldtes, var saaledes kun underlagt Chefen for Sø­

minevæsenet med Hensyn til dets Uddannelse og Tjeneste ved

Afdelingen.

Ved Søminevæsenets 2. Afdi. — det aktive Søminevæsen —

arbejdedes særlig med Stang- og Slæbetorpedoer. Ganske kort

efter Oprettelsen af Søminevæsenet havde vi 2 Uheld, hvoraf

det ene var meget alvorligt. Det første Uheld skete om Som­

meren ved Vedbæk i et af Korvetten H e im d a l’s Fartøjer, dej-

var forsynet med Stangtorpedo med 10 kg Krudt. Ved en Spræng­

ning i Utide saaredes en Underofficerselev i Hovedet. Det andet

og alvorligere skete den 30. September s. A. i Dampbaad Nr. 11,

der var forsynet med Stangtorpedoapparat og sammen med 5

andre Stangtorpedobaade laa fortøjet i Krudtgraven (Sømine­

graven). Minen, der havde en Ladning af 12,5

k g

Skydebomuld,

Stangtorpedosprængningen i Søminegraven den 30. September 1878.

Bag Træerne ses Gamle østre Takkelladshus, midt i Billedet Gamle Kontorbygning paa Nyholm , tilhøjre ses den sydlige Ende af Spanteloftsbygningen.

65