84 / 285
Brikken afleveredes derefter af den paagældende paa Arbejds
stedet til Legitimation for, at lian var mødt i rette Tid.
Naar Brikkeuddelingen var ophørt, bragtes de tiloversblevne
Brikketegn fra Værftsporten og Bommen til Mønstringslokalet paa
Hovedvagten, hvor samlede Dagrapporter over det indpasserede
Mandskab udfærdiges og tilstilledes de forskellige Korpschefer.
Mødte en Mand for silde i første Time fik han en Passerseddel
med Angivelse af Tid for Indpassagen. Der afkortedes hans Løn
svarende til en Time, hvis han mødte i Løbet af denne. Hvis
han udeblev helt uden Tilladelse fik han „en Absent“, hvorfor
der afdroges ham 172 Dagløn, og hvis han forlod Arbejdet uden
Tilladelse fik han en „Løbeabsent“, der kostede 2 Gange Dag
lønnen. I Gentagelsestilfælde kunde han naturligvis afskediges.
Hver Mand havde Ret til 2 Gange om Maaneden at tage sig
Frihed „med Forlov“ mod Afkortning i Dagløn.
T ilb a g e b lik .
Efter at have gennemgaaet Driften af og Arbejdsforholdene paa
Orlogsværftet i den her omhandlede Periode,vil sikkert alle indrømme
at det var en stor og meget omfattende Virksomhed, der blev drevet.
Denne Periode er særlig karakteristisk ved, at de sidste Linie
skibe, Sejlfregatter og Korvetter samt Hjuldampskibe forsvinde,
medens der samtidig skabes en Række desværre ret uensartede
Panserskibe og indføres Skruekanonbaadene armeret med 1 svær
Kanon. Artilleriet er i en stærk Udvikling. Bagladekanonen og
Maskinskyts indføres, Søminevæsenet opstaar og udvikles, og de
første Torpedobaade anskaffes. Det var som man vil se en Tid,
hvor Udviklingen af Materiellet, der hidtil var foregaaet jævnt,
pludselig tog Fart, saa at de ældre Officerer, der var opvoxede
i og med Sejlskibene, vel nok undertiden havde nogen Vanskelig
hed ved at følge med Tiden.
Udsigt fra Nyholms Kran over Flaadens Leje og Havnen mod Kjøbenhavn. Aar 1907.
I Forgrunden ses Panserbatteriet G orm og tilvenstre Agterenden af Krydseren H e k la . Mellem Pælene yed Hønsebroen ses Panserskibet I v e r H u it f e ld t
og tilvenstre for dette O d in .
S
li
o+e r.
Foruden de allerede under Orlogsværftet sorterende permanente
Skoler: Underofficersskolen og Skibbygningsskolen afholdtes ved
Orlogsværftet
Exercerskoler for det indkaldte værnepligtige Mandskab.
Specialskole ved Søartilleriet for Officerer og Underofficerer.
Uddannelsesskoler ved Søminetjenesten og senere Søminevæsenet
for Officerer og Underofficerer.
Skole for Maskinister, i de senere Aar af Perioden særlig for
Torpedobaadsmaskinister.
Dykkerskole for Tømmermænd.
Fra 1868 afholdes aarlig Reserveløjtnantskole (Skole for Skip
pere og Styrmænd), der tilførte Søværnet mange dygtige Befa-
lingsmænd, og knyttede Baandet mellem Orlogs- og Koffardi-
marinen fastere.
Endelig skal nævnes — selv om det ikke direkte vedrører Or
logsværftet — at Søetatens Drenge- og Pigeskole blev nedlagt
1874. Tiden førte det med sig, men det var maaske nok det
første Stød, der rettedes mod Holmens faste Stok. Der kom des
værre senere mange andre efter.
Det var jo som tidligere nævnt ikke særlig gode Forhold Sø
værnsloven af 1868 bød. De paabudte Revisionslovforslag blev
fremsat i Efteraaret 1872. Søværnslovforslaget støttede sig i det
væsentligste til den bestaaende Lov, idet det dog optog en Flaa-
deplan, indførte en Genindkaldelse for det værnepligtige Mand
skab og stillede Direktøren i rent tekniske Sager noget mere
uafhængig af Chefen for Orlogsværftet. Lovforslaget blev imid
lertid ikke vedtaget og blev derfor — undertiden uforandret,
undertiden noget ændret — forelagt fra Aar til Aar indtil det
endelig i Finansaaret 1879—80 lykkedes Marineminister N. F. R avn
at gennemføre en ny Søværnslov, der blev stadfæstet den 28. Maj
1880.
De stadige gennem saa mange Aar resultatløse Forhandlinger
paa Rigsdagen om Søværnsloven tjente ikke til at opmuntre Per
sonellet, der under disse jævnlig var Genstand for haarde og ube
rettigede Angreb. Man faar et godt Indtryk af et saadant Angreb,
naar man læser Marineministeriets Kundgørelse for 7. Juni 1873
der lyder:
Ministeriet har tilskrevet Chefen for Orlogsværftet saaledes:
„Under den nu afsluttede Rigsdagssession blev der i Folketinget
rettet Forespørgsel til Marineministeren om, hvorvidt det maatte