89 / 285
forholde sig rigtigt, hvad Forespørgeren havde ladet sig sige, at
Udmaalingen af Kraftudviklingen ved Modtagelsesprøverne af
Maskinerne i Skonnerten St. T h om a s og Panserbatteriet Gorm
skulde være urigtig foretagen, nemlig for St. T h om a s Vedkom
mende til Skade for de danske Fabrikanter og for Gorm s Ved
kommende til Fordel for de engelske Fabrikanter, og paa given
Opfordring om at udtale, hvem der sigtedes til, blev der nævnt
Underdirektør N. N.
Hr. Commandeuren ville i den Anledning behage at tilkjende-
give Underdirektør N. N., at efter de indhentede Oplysninger og
foretagne Eftermaalinger er Ministeriet kommet til den Overbe
visning, at hans som Medlem af Prøvecommissionerne foretagne
Maalinger af Kraftudviklingen ved Modtagelsesprøverne af Ma
skinerne til Skonnerten St. T h om a s og til Panserbatteriet Gorm
ere fuldkommen forsvarlige.“
afdelingens Virksomhed, Reparationsværft kontra Nybygningsværft.
Særlig var dette Spørgsmaal fremme i Begyndelsen af 70 erne, da
Burmeister & Wains Skibsbyggeri paa Revshaleøen blev anlagt.
Vægtige Stemmer hævede sig dog for Nødvendigheden af at be
vare Nybygning paa Orlogsværftet for at sikre sig en økonomisk
Drift. Det andet Spørgsmaal var Chefen for Orlogsværftets Stil
ling overfor Direktøren. Det fremhævedes at denne sidste bør
have Ansvaret og Ledelsen af den rent tekniske Virksomhed,
medens Chefen for Orlogsværftet skal være den Højstbefalende
paa Værftet, den ledende af alt Krigsberedskab og af alt Sam
arbejde, hvor dette er nødvendigt mellem de forskellige Afdelinger
paa Orlogsværftet.
I Sommeren 1879 nedsattes af Krigs- og Marineministeriet en
Forsvarskommission under Kronprinsens Forsæde. Denne Kommis
sion udtalte i sin Betænkning, at den Opgave, der først og frem-
Kongeskibet „Slesvig“, oprindelig „Copenhagen“, bygget 1845 i Glasgow.
740 Tons, 500 H . K ., 1856—79 Kongeskib, 1893 nclgaaet af ITaadens Tal og ophugget.
Statsrevisionen øvede i Slutningen af 60erne og Begyndelsen
af 70erne en stærk og i Almindelighed uretfærdig Kritik over
Orlogsværftets Ledelse og kom herved undertiden ret langt udenfor
sit lovlige Felt, hvilket ogsaa blev paatalt i Tinget.
Kritikken rettedes først og ganske uden Grund mod Material-
beholdningens Regnskab, der paa Grund af forskellige Priser ved
Indkøb og Udlevering tilsyneladende kunde vise Uoverensstemmelse.
Værre var et paa en anonym Angivelse af nogle daglønnede
Arbejdsmænd eller Sjovere, som de dengang kaldtes, bygget An
greb paa Besigtigelseskommissionen og dennes Formand i Anled
ning af en Besigtigelse af leveret Tømmer. Sigtelsen kom først
frem fire Aar efter, at Sagen skulde have fundet Sted. Sagen
blev undersøgt ved kombineret Ret, og Sigtelsen viste sig at være
ubegrundet, hvilket dog ikke forhindrede enkelte Medlemmer af
Statsrevisionen i at fastholde den.
Paa et enkelt Punkt var Statsrevisionens Kritik berettiget,
nemlig ved en større Mangel i Orlogsværftets Kulbeholdning,
fremkommet i Løbet af 5 Aar ved manglende Kontrol ved Udle
veringen. Følgen heraf var Fremkomsten af de førnævnte i 1874
givne Regler for Kulregnskab paa Orlogsværftet.
Under de fortsatte Rigsdagsforhandlinger om Søværnsloven, var
der 2 Emner, der jævnlig blev berørt. Det ene var om Fabriks
mest maa stilles Flaaden, bør være at værne om Sjællands Kyster.
Flaadens Deltagelse i Kjøbenhavns Forsvar mod Søsiden betragtes
derimod kun som en secundair Del af dens Virksomhed, der be
tros dels det Defensions-Materiel, som anskaffes i dette Øjemed,
dels til de Skibe, som paa Grund af Langsomhed og andre Mangler
kun kunne anvendes til saadanne Opgaver. Kommissionen holder
paa at Antallet af kraftige Kampskibe skal fastsættes til 12. Med
Hensyn til Antallet af mindre Skibe fremsætter Kommissionen
ikke noget bestemt Forslag.
2d en P e r io d e .
Efter 8 Aars Forhandlinger var det altsaa endelig lykkedes at
gennemføre en Søværnslov, der paa mange Punkter førte Marinen
et godt Skridt fremad og bragte Personellet ud af den sløvende
Usikkerhed, der var Følgen af de mange Aars forgæves Bestræ
belser for at fjerne Manglerne ved den bestaaende Ordning.
Loven af 24. April 1868 omhandlede jo, som nævnt, kun Per
sonellet, medens den nye Lov af 28. Maj 1880 tillige indeholdt
en Flaadeplan, der bestemte, at Flaaden skulde bestaa af 12 større
og et passende Antal mindre Skibe. Af Bemærkninger til Lov
forslaget fremgaar det, at det var Hensigten, at Flaaden skulde
bestaa af 8 Panserbatterier og 4 større upansrede Skibe. De