92 / 285
mindre Skibe skulde være 10 Korvetter, Skonnerter og Kanon-
baade, 12 pansrede Kanonbaade med panserbrydende Skyts og
endelig 30 meget hurtiggaaende Torpedobaade.
Nybygningskontoen, der ansaas for nødvendig til at skabe og
vedligeholde denne Flaadestyrke blev anslaaet til 1.700.000 Kr.
aarlig.
Det saa jo meget lovende ud, men de stigende Priser paa Ma
teriellet og de langt kostbarere Vaaben, der efterhaanden frem
kom, bevirkede at denne smukke Flaadeplan aldrig blev til Vir
kelighed.
For Personellets Vedkommende gav Loven nogle Udvidelser af
de forskellige Korps, og derved nogle bedre Avancementforhold
end hidtil, men Personellet var dog langtfra tilstrækkeligt til
den fastsatte Flaadeplan. Det var derfor Hensigten senere at søge
Personellet yderligere forøget. Der oprettedes et særligt Maskin-
Anordninger. Hvor der derfor i et givet Tilfælde ikke var kom
met nye Bestemmelser, maatte de gamle tages til Rettesnor og
kunde ikke betragtes som satte ud af Kraft.
Ved Søværnsloven af 1880 fastsattes nu Chefen for Orlogsværftets
Stilling, idet der i forskellige §§, særlig § 20, gives klar og ud
tømmende Redegørelse for hans Virksomhed og Ansvar. Den In-
strux, der indeholdes i Lovens §§, maa sammenholdes med de
„Foreløbige Bestemmelser for den Commando, som Chefen for
Orlogsværftet fører over Søetatens faste Mandskab og over de
indkaldte, kassernerede Værnepligtige“ af 30. Marts 1867, der
vedblivende stod ved Magt. I Lovens § 20 bestemtes, at Chefen
for Orlogsværftet var militær Chef for Værftet, at han har Over
tilsynet med dette og med dets Anlæg samt med Flaadens Mate
riel. Han bestyrer alle Værftets Anliggender, undtagen dem, der
angaa den egentlige Fabriksvirksomhed; han leder Ordningen
Panserskibet „Olfert Fischer“s Afløbning den 9. Maj 1903.
I Baggrunden ses Spanteloftsbygningen, Gamle Kontorbygning og Gamle østre Takkelladshus. Tilhøjre Nyt Skibsbyggeri,
korps i Flaadens Rammer — tidligere havde dette hørt under
Haandværkerkorpset — og dets Personel, saavel Maskinister som
Fyrbødere, udvidedes betydeligt.
Den næste vigtige Bestemmelse gjaldt Øvelsesudrustningerne
og fastsatte, at disse Udrustninger tilsammen skulde afgive Øvelse
til 1200 Mand i 6 Maaneder. Kontoen hertil blev samtidig for
højet fra hidtil 600.000 til 800.000 Kr. aarlig.
Det bestemtes, at der af det i Lægdsrullen staaende Mandskab
aarlig skulde indkaldes 900 Mand, dygtigt til egentlig Krigstje
neste, og 100 Mand af Militærarbejderklassen samt 10 Underlæger,
at dette Mandskab skulde uddannes i 6 Maaneder, og at der efter
endt Uddannelse af dette Mandskab kunde udtages som Reserve
underofficerer 30 Mand, der derefter kunde tjene 3—6 Maaneder
som saadan.
Nogen egentlig Instrux for Chefen for Orlogsværftet fandtes,
som tidligere nævnt, ikke, idet den sidste Instrux for Holmens
Chef, der var udfærdiget den 1. Juli 1756 af Kong Frederik
den 5 te, ganske vist ikke var ophævet og derfor hidtil og
delvis havde været anset for gyldig, men dog paa mange Punkter
var uanvendelig. Foruden denne Instrux var der i Aarenes Løb
tilkommet forskellige Bestemmelser ved Resolutioner, Love og
overalt, hvor Samarbejde mellem Orlogsværftets forskellige Grene
er fornødent. Han er Højstbefalende over Artillerikorpset, Matros
korpset, Søminekorpset, Maskinkorpset, Tøjhus- og Ekvipageafde
lingen, samt de paa Værftet værende Uddannelsesskoler, og hele
det paa Værftet tjenstgørende Personale er ham underlagt i alt
vedrørende den militære Kommando og Jurisdiktion samt Skik og
Orden paa Værftet. I andre §§ af Loven fastsættes de Regler
Chefen for Orlogsværftet skal følge ved Antagelse, Forfremmelse,
Afsked og Hjemsendelse af Bestillingsmænd, Underofficerer og
faste Arbejdere.
Endelig nedlagdes ved Loven Skibbygningsskolen, der paa Grund
af den stærke Udvikling af Maskinvæsenet ikke længere var til
fredsstillende. I Stedet for oprettedes „Skolen for Skibbygning og
Maskinvæsen“, en Skole der gennem Aarene viste sig som en udmær
ket Uddannelsesanstalt, hvorfra mange dygtige Maskinister og Kon
struktører er udgaaet, dels til Søværnet og dels til civil Tjeneste.
Loven bragte saaledes, som man vil se, paa mange forskellige
Omraader ganske betydelige Fremskridt. Ordningen gav i orga
nisatorisk Henseende omtrent Alt, hvad man kunde ønske, i det
alle tidligere Mangler paa en gennemgaaende tilfredsstillende
Maade vare bievne afhjulpne.
81