efter den første Explosion fulgte en anden, lige saa kraftig, og
da den tætte hvide Røg, som ledsagede denne, trak bort, var
Møen forsvundet. Katastrofen var formentlig foraarsaget ved en
Sprængning af Brisantgranaten i Løbet under Udskydningen,
hvilket atter har foranlediget Kanonens voldsomme Sprængning
og Explosionen af den ombordværende Ammunition.
1902 fortsattes Forsøg med Melinitgranater fra R o lf K rak e
samt afholdtes Sprængforsøg for at tilvejebringe Oplysning om
hvilken Virkning Explosionen af en Patron til en Patronkanon,
en krudtladet Granat eller en Melinitgranat vilde udøve paa
Ammunition af samme Slags under Magasinering. Endelig afhold
tes Skydeforsøg mod en Panserplade bestemt til 01 f e r t F isc h e r .
1904 indføres Sigtekikkerter (korte) ved de 15 cm K. i H e r lu f
T r o lle og der afholdtes Skydeforsøg for at bestemme Panserdæk
til P e d e r Skram .
Kanoner, Maskinkanoner, indvendige Kanongeværer m. m. saaledes
at Værkstedet i 1892 atter udvidedes betydeligt.
L a b o r a to r ie t fortsatte sin Virksomhed, der ligeledes i denne
Periode udvidedes stærkt i Anledning af Artilleriets Udvikling.
Det blev derfor ogsaa nødvendigt at opføre en ny Arbejdsbygning,
der blev taget i Brug i 1893. Forarbejdelse af Redningsraketter
til Redningsvæsenet fortsattes.
S øm in e k o r p se t.
Ved Lov om Søværnets Ordning af 28. Maj 1880 oprettedes
Søminekorpset og dets Depot, og der blev i Loven fastsat Ram
mer for det Personel, der skulde gjøre Tjeneste ved denne Virk
somhed.
Virksomheden faldt i 3 Afdelinger: Korpset, 1. og 2. Afdeling,
hvoraf de to sidstnævnte jo hidtil havde været skarpt adskilte,
1905. Indførelse af Sigtekikkerter til forskellige Kanoner fort
sættes. Der afholdes Indskydninger og Installationsskydninger
med O lfe r t F is c h e r ’s Artilleri.
1906—07. Indførelse af Sigtekikkerter (lange) fortsættes. De
lange Kikkerter anbringes paa Kanonerne i O lfe r t F isc h e r ,
H e r lu f T r o lle , G e ise r og H eim d a l.
1907 indføres 57 m/ m halvautomatisk P. K., forarbejdede ved
Hærens Artilleri-Værksted. Disse Kanoner installeres i Iver
H v itfe ld t.
1908 modtoges fra Bofors 2 Stk. 24 cm og 4 Stk. 15 cm Kanon
bestemte til P ed er Skram med Affutager og Tilbehør. Disse
Kanoner blev derefter prøveskudte og antagne.
1909 afholdes Installationsskydningerne i P ed er Skram .
A r se n a le t. 1896 blev den nordlige Fløj af Arsenalbygningen
rømmet for at indrettes til Fyrmagasin. Materiellet, hvoraf en
stor Del nu opbevaredes i Skibene, samledes i den sydlige Fløj
af Bygningen.
A r tille r iv æ r k s te d e t. Bøssemagerværkstedet, der hidtil havde
været i Kleinsmedeværkstedet, flyttede i Februar 1887 til sin ny
Bygning paa Arsenaløen og benævnes derefter Artilleriværkstedet.
Virksomheden udvidedes stærkt efter Tilgangen af hurtigskydende
idet 1. Afdeling hovedsagelig var betjent af Ingeniørerne. Nu
samledes de helt, og adskilligt af Personellet fra Ingeniørkorpset
fulgte med. Officererne, Kaptain A ren d ru p , Premierløjtnanterne
D a u g a a rd og J u u l, forblev til Tjeneste ved 1. Afdeling, den
førstnævnte som Chef, de gik i Henhold til kgl. Anordning af
Januar 1881 udenfor Nr. i Ingeniørkorpset og sattes i Nr. i Sø
officerskorpset; Underofficererne gik over til Søværnet, 2 af dem
som Undersøminemestre, Resten i Underofficersnummer. Endvidere
overførtes Underofficerer fra Matros- og Artillerikorpset til det
nyoprettede Korps. De af Loven nødvendiggjorte Personalansæt-
telser og Overførelser blev efter Indstilling af Chefen for Sømine
korpset fastslaaet af Marineministeriet den 29. Oktbr. 1880 og
allerede den 1. November s. A. traadte det ny Korps ud i Livet,
og 1. Ingeniørbataillons Sømineafdeling ophævedes samtidig. Af
de førnævnte Officerer fratraadte Kaptain A rend rup allerede i
Februar 1881, Premierløjtnant D a u g a a rd samme Aar om Efter-
aaret, medens Premierløjtnant J u u l, der tillige gjorde Tjeneste
som Kemiker ved Søminekorpset, forblev til Tjeneste her indtil
Januar 1884.
1.
Afdeling blev paa sit tidligere Sted paa Kvintus, hvor den
delte Pladsen med Ingeniørdirektionens 3. Bygningsdistrikt og
Panserskibet „Peder Skram“s Afløbning.
Kong Frederik V III med Chefen for Orlogsværftet, Admiral Zacliariae, Kronprinsen (Kong Christian X) med Konseilspræsident I. C. Christensen.
Mellem disse ses Direktøren for Skibsbygning og Maskinvæsen, Kammerherre I. C. Tuxen.
86