S_FørOgNu_Supplement1

lingen i 1880 over 3 Minekraner og 2 Dampbaade. I 1884 byg

gedes Minekran Nr. IV, da den gamle Minekran Nr. I ikke læn

gere var anvendelig til Udlægning.

I Anledning af Bygningen af Middelgrundsfortet blev Spærrin

gerne flyttede længere ud. De nødvendige Penge hertil bevilge

des i Finansaarene 1891—92 og 1892—93. I den Anledning for

øgedes Materiellet betydeligt og Minebaadenes Antal forøgedes i

1892 med 2 Baade og i 1895 yderligere med 2 Baade.

I 1896 byggedes en ny Minekran Nr. 1 til Erstatning for den

nu udrangerede af samme Navn.

Til Betjening af Minespærringerne fandtes Søminestationer paa

Middelgrundsfortet, Trekroner, Prøvesten, Charlottenlund Fort og

Kastrup Fort.

Samtidig med at der arbejdedes med Minespærringerne ved

Kjøbenhavn, havde man ogsaa tilvejebragt og klargjort Materiel

til Anvendelse i Farvandene udenfor Sundet. Til denne Udlæg

ning af Miner anvendtes først Kanonbaaden F a ls t e r , der blev

indrettet til Mineskib i 1885, derefter 1 Minebaad slæbt af Mine

kran Nr. IV,

der i flere Aar

var stillet til

Raadighed for

Eskadren, og

endelig fra

1891 Damp-

minebaaden

H j æ lp e r e n .

Minemateriel -

let blev natur

ligvis i Aarenes

Løb betydelig

udviklet og

forbedret. Man

skal dog ikke

her komme

nærmere ind-

herpaa. — Sø

mi n e k o r p -

s e t s 2. A fd e 

lin g afløste i

1880 Flaadens-

Søminevæsen

og fik Lokaler i

Gamle Kontor

bygning paa

Nyholm.

Det var i Be

gyndelsen meget sparsomt med Plads. Foruden Afdelingschefens

Kontor fandtes kun en lille Tegnestue, en Skrivestue, et Offi

cersværelse og et Værelse til Arkiv. I Stuen nedenunder var

Auktionslokalet, 3 Værelser for Skibbygmestre og Søofficers

korpsets Parolstue. I gamle østre Takkeladshus raadede Afde

lingen over et Arbejdsrum, et Officers-Værelse og et Kontor

for Regnskabsføreren. Paa Loftet var Oplagsplads for Stang- og

Slæbetorpedomateriellet. Efterhaanden begyndte Afdelingen dog

at udvide sig, i 1881 flyttede Skibbygmestrene ud og Søofficers

korpsets Parolstue flyttedes til Vildandegade i Nyboder. I 1882

fik Afdelingen de af Skibbyggeriet paa Loftet benyttede Lokaler,

her indrettedes nu Tegnestue, Skrivestue og Arkiv, i 1883 flytte

des Auktionslokalet til Frederiksholm og Værftskommissionen ind

i den ny Kontorbygning, som nu var bleven færdig, saaledes at

Afdelingen efterhaanden fik hele Kontorbygningen og det meste

af Gamle østre Takkelladsbygning til Raadighed. I det sidste

indrettedes nu Plads til Torpedobaadenes Gods, Begyndelsen til

Torpedobaadskamrene, og til det elektriske Lysmateriel, som Sø-

minekorpset i 1880 overtog fra Søartilleriet.

M a te r ie lle t . Stangtorpedoer fandtes i 1880 til 2 Stang-

torpedobaade, til Dampbarkasser og til private Dampbaade, uden

at man dog i de følgende Aar nærede nogen særlig Interesse for

dette Vaaben. Først i 1888 fik man ved Bygningen af 4 nye

Patrouillebaade atter Anvendelse for Stangtorpedoer, idet hver

Baad var forsynet med 2 Apparater. Siden den Tid er Stang

torpedo ikke installeret i noget Fartøj.

Slæbetorpedoer fandtes ligeledes reglementerede til Panser

skibene. De blev imidlertid saa stærkt kritiserede, at de i 1887

udgik af H e lg o la n d ’s Reglement og i 1888 af Gorm og L ind-

o rm en ’s. 24. Decbr. 1888 bestemte Marineministeriet at Slæbe

torpedoer skulde udgaa af alle Skibenes Reglementer, men først

3. Febr. 1898 blev alt hertil hørende Materiel kasseret og bortsolgt.

Den selvbevægende Torpedo. Den 1. November 1880 bestod

Beholdningen af:

24 Stk. 35V2 cm (14 inch) Staaltorpedoer

58 — 38

cm (15 inch)

—

Samme Aar fuldendtes Forsøgene med de første dobbeltskruede

Torpedoer. Staaltorpedoer var naturligvis vanskelige at konser

vere, naar de havde været i salt Vand. I 1883 gik man over til

Composite Torpedoer, hvor alt undtagen Luftkjedlen var af Metal,

samtidig med at Torpedoen i konstruktiv Henseende blev betydelig

forbedret. Som før nævnt forandrede Værkstedet i 1888 og føl

gende Aar næsten alle endnu anvendelige Staaltorpedoer til

Composite Torpedoer. Torpedoerne gik efterhaanden jævnt fremad

baade i Rækkevidde, Fart og Ladningens Størrelse.

Efter at Søminestationen ved Bramsnæsvig var kommet i regel

mæssig Drift i

1884, havde

man god Lej

lighed og gode

Forhold til at

afholde de For

søg i forskel

lige Retninger,

som Udviklin

gen af Vaabnet

krævede, og

man samlede

her solide Er

faringer, som

kom Fremti

den til Gode. I

1889 begyndte

man selv at

fabrikere Tor

pedoerne, ogde

i Værkstedet

forarbejdede

Torpedoer ud

mærkede sig

ikke alene

ved Prisbillig

heden, men

først og frem

mest ved det

langt omhyggeligere Arbejde. I 1890 kjøbte man fra White-

head de første 45 cm. Torpedoer, og i 1893 havde Sømine-

korpset konstrueret en Torpedo af samme Type, der nu efter

haanden blev indført i alle senere byggede Skibe og Torpedo-

baade. Med den større Type blev Skudafstand, Fart og Ladning

atter yderligere forøget. I 1896 fremkom et Apparat, der fik stor

Betydning for Torpedoens Anvendelse, det af Østrigeren Obry

opfundne Gyroslcop, der anbragtes i Torpedoens Agterrum og

kaldtes for „Sidestyreren“. I 1897 fik vi de første Sidestyrere, og

samme Sommer blev der skudt med Torpedo med Sidestyrer fra

Stationen, E sb ern S n a re og fra Torpedobaad. I Aarenes Løb

indførtes Sidestyrer i alle Torpedoer, undtagen de af ældste

Typer, og Vaabnet vandt derved betydeligt i Værdi. Korpset har

derefter selv i Aarenes Løb indført adskillige praktiske Foran

dringer ved Sidestyreren, som betydelig har forhøjet dens Paa-

lidelighed.

U d s k y d n in g sa p p a r a te r . I 1880 havde man kun Undervands

udskydningsapparat i Stevnen af E sb ern Sn are. I H e lg o la n d

og T o r d e n sk jo ld indførtes foruden Undervandsstevnapparaterne

tillige Tvers-Overvandsudskydning og Agterapparat. I de indtil

1887 anskaffede Torpedobaade findes kun Stevnovervandsapparat,

i senere byggede større Baade tillige Tvers-Apparater. I Iver

Hvitfeldt fandtes Stevnundervandsapparat, Side- og Agterappa

rater over Vandet. I Krydserne udelukkende Overvandsapparater.

I 1898 sluttedes Kontrakt med A rm stro n g om Levering af 2

Tvers-Undervandsudskydningsapparater til H e r lu f T r o lle . Lig

nende men forbedrede Apparater er derefter fabrikerede i Sø-

minekorpsets Værksted til O lfe r t F isc h e r og P e d e r Skram .

Fot. Elfelt.

Orlogsskibet „Niels Juel“s Afløbning paa Nyholm den 3. Juli 1918.