Previous Page  28 / 245 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 28 / 245 Next Page
Page Background

Poul Strømstad

grundmur, men er både i det ydre og i det indre ændret en del

gennem tiden. Oprindelig havde de to etager, men er senere ble­

vet forhøjet. Begge huse ligger med gavlen mod gaden, og de er

de eneste gavlhuse, der er bevaret i København. Man ved ikke,

hvor udbredt gavlhuset var i København i middelalderen, og det

er ikke muligt af fastslå, hvor mange der har været. På fig. 5, der

er et kobberstik fra 1611, ses, at der langs Gammel Strand har lig­

get flere gavlhuse, og ad arkivalsk vej er det lykkedes at vise, at

husenes planer virkelig var gavlhusplaner. Gavlhuse kan have

været mere almindelige før 1600, men det er kun et fåtal, vi har

viden om, og gavlhusets rolle er i København udspillet allerede i

begyndelsen af det 17. århundrede.

Et tredie eksempel på en bebyggelse fra 1600-årene er Nyboder,

der som nævnt blev påbegyndt i 1631 og stadigvæk udvidedes,

så bebyggelsen efterhånden blev til en hel bydel for sig selv. De

lange rækkehuse, der opførtes til flådens mandskab, er et meget

tidligt eksempel på et planlagt byggeri i stor stil: 20 længer med

600 boliger.

De huse, der hidtil er omtalt, var alle grundmurede, i hvert fald

til gaden, men der er ingen tvivl om, at langt de fleste køben­

havnske borgerhuse var opført af bindingsværk. Størstedelen af

husene havde tegltag, men endnu i 1600-årene var der dog endnu

enkelte huse med stråtag.

Kongen og bystyret ville gerne, at byen præsenterede sig pænt

og rigt. Derfor opfordrede man husejerne - ofte ved ret skarpe

påbud - til at bygge af gode materialer og helst af grundmur,

der dels så fornemmere ud, dels var mere brandsikker end bin­

dingsværket. Efterhånden blev mange af husene da også forbed­

ret, men da pengepungen var afgørende, og grundmur var

dyrere end bindingsværk, havde de mange påbud kun ringe

virkning. Man nøjedes med at udskifte gadesidens bindings­

værk med grundmur, når lejlighed bød sig, og byen var med

sine smalle, krumme gader og tæt sammenbyggede huse fortsat

meget brandfarlig. Der var jævnligt mindre brande, men rigtig

galt gik det i 1728, hvor omkring 40% af byen brændte, ialt 1450

huse.

Kort efter branden gik man i gang med genopbygningen. De

mange husvilde måtte indkvarteres hos beboerne i de bevarede

26