34 / 245
Poul Strømstad
og det var her, der var flest af dem, kan man passende kalde
typen for det københavnske hus.
De to andre huse på fig. 9 har samme plan, blot i et mere udvik
let stadium. Mens huset til venstre kun havde en etage, har man
her kunnet nøjes med en stige, når man skulle op på loftet. De to
andre huse har flere etager, og man har derfor måttet finde plads
til en indvendig trappe. Inden den indvendige trappe blev almin
delig, kunne trappen være opført udvendigt op mod husets bag
side, og indgangen til overetagen kunne være direkte fra trappen
eller fra en svalegang, der var opbygget uden for etagen, og som
trappen førte op til. Huset i midten har et baghus, og man har her
anbragt trappen i et fælles trappehus mellem de to beboelseshu
se. Huset til højre er en videreudvikling af huset længst til ven
stre, et dobbelthus bestående af to ens trefagshuse, som er fælles
om gangen, der adskiller de to huse. I gangen ses den fælles trap
pe, som man har fået klemt ind i den ene side.
Man har diskuteret, om disse hustyper fremkom før eller efter
branden i 1728. Tidligere antog man, at størstedelen af beboelses
husene var enfamiliehuse med en etage, og at højere huse først
blev almindelige efter branden, bl.a. fordi den store bolignød
tvang byggeriet i højden. En gennemgang af kilder, der indehol
der beskrivelser af bygninger før branden, viser imidlertid, at
langt de fleste huse allerede da havde to etager og ofte også kvist,
d.v.s. tre beboelseslag. Af beskrivelserne fremgår også, at husenes
planer ikke afveg fra planerne i de nyere huse. Der skete ikke sto
re ændringer i husenes udformning efter 1728-branden. Det var
de gammelkendte typer fra det 17. århundrede man genanvendte.
Kongen og Københavns bystyre søgte dog at få gennemført for
bedringer ved bl.a. at foreskrive gadereguleringer og at lade en af
tidens førende arkitekter udarbejde forslag til nye bygninger,
men der kom ikke meget ud af det. Dels skulle de mange hjem
løse mennesker have tag over hovedet hurtigt, dels satte penge-
og materialemangel snævre grænser for hvor mange ændringer,
man kunne få borgerne med til.
En del af de bygninger, der opførtes efter 1728-branden, er
bevaret, men for de flestes vedkommende dog i stærkt ombygget
stand. I gaden Åbenrå står stadig en husrække af de såkaldte
ildebrandshuse, hvoraf de fleste er opført i 1730-erne. Huset
32