Previous Page  34 / 245 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 34 / 245 Next Page
Page Background

Poul Strømstad

og det var her, der var flest af dem, kan man passende kalde

typen for det københavnske hus.

De to andre huse på fig. 9 har samme plan, blot i et mere udvik­

let stadium. Mens huset til venstre kun havde en etage, har man

her kunnet nøjes med en stige, når man skulle op på loftet. De to

andre huse har flere etager, og man har derfor måttet finde plads

til en indvendig trappe. Inden den indvendige trappe blev almin­

delig, kunne trappen være opført udvendigt op mod husets bag­

side, og indgangen til overetagen kunne være direkte fra trappen

eller fra en svalegang, der var opbygget uden for etagen, og som

trappen førte op til. Huset i midten har et baghus, og man har her

anbragt trappen i et fælles trappehus mellem de to beboelseshu­

se. Huset til højre er en videreudvikling af huset længst til ven­

stre, et dobbelthus bestående af to ens trefagshuse, som er fælles

om gangen, der adskiller de to huse. I gangen ses den fælles trap­

pe, som man har fået klemt ind i den ene side.

Man har diskuteret, om disse hustyper fremkom før eller efter

branden i 1728. Tidligere antog man, at størstedelen af beboelses­

husene var enfamiliehuse med en etage, og at højere huse først

blev almindelige efter branden, bl.a. fordi den store bolignød

tvang byggeriet i højden. En gennemgang af kilder, der indehol­

der beskrivelser af bygninger før branden, viser imidlertid, at

langt de fleste huse allerede da havde to etager og ofte også kvist,

d.v.s. tre beboelseslag. Af beskrivelserne fremgår også, at husenes

planer ikke afveg fra planerne i de nyere huse. Der skete ikke sto­

re ændringer i husenes udformning efter 1728-branden. Det var

de gammelkendte typer fra det 17. århundrede man genanvendte.

Kongen og Københavns bystyre søgte dog at få gennemført for­

bedringer ved bl.a. at foreskrive gadereguleringer og at lade en af

tidens førende arkitekter udarbejde forslag til nye bygninger,

men der kom ikke meget ud af det. Dels skulle de mange hjem­

løse mennesker have tag over hovedet hurtigt, dels satte penge-

og materialemangel snævre grænser for hvor mange ændringer,

man kunne få borgerne med til.

En del af de bygninger, der opførtes efter 1728-branden, er

bevaret, men for de flestes vedkommende dog i stærkt ombygget

stand. I gaden Åbenrå står stadig en husrække af de såkaldte

ildebrandshuse, hvoraf de fleste er opført i 1730-erne. Huset

32