Previous Page  36 / 245 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 36 / 245 Next Page
Page Background

Poul Strømstad

Åbenrå 26 var særlig godt bevaret. Det er et typisk gavlkvisthus

med grundmur mod gaden, mens resten er af bindingsværk. Vi

genkender planen med de to symmetrisk anbragte lejligheder

med trappen i midten. Foruden kælderen er der fire beboelseslag,

hver med to lejligheder. Til forhuset blev senere tilbygget et side­

hus og et baghus. Baghusets plan svarer ganske nøje til forhusets.

På 2. etage i forhuset var det oprindelige faste inventar fra

opførelsestiden bevaret, og iøvrigt stod lejligheden uændret fra

1902. Planen er den ovenfor omtalte med stue, sengekammer og

køkken. Fra trappen kommer man ad den brede dør lige ind i stu­

en til gaden. I bagvæggen er døren til sengekammeret, og herfra

fører en dør i skillevæggen ud til køkkenet. Selv om en lejlighed

fra 1902 ikke forekommer at være særlig gammel, er det dog

yderst sjældent at finde interiører, der er så gamle og velbevare­

de, i dette sociale lag. Det lykkedes at erhverve alt indboet, som

efter registrering, opmåling og fotografering blev bragt til Natio­

nalmuseet. Det faste inventar, døre, gulve, vægge, vinduer m.m.

er derimod stadig bevaret i bygningen, som nu udgør en del af

Musikhistorisk Museum.

De mange nye bygninger gav plads til mange mennesker, men

det varede ikke længe, før befolkningstallet var steget så meget,

at der atter var boligmangel i byen. Som nævnt tidligere havde

byen i sidste halvdel af 1700-årene omkring 80.000 indbyggere, og

da byen lå indespærret bag forsvarsanlæggene, måtte man udnyt­

te arealet intensivt for at få plads til de mange mennesker. På et

kort fra 1757 ses, at der endnu på den tid var åbne områder inde i

karreerne. Bag de velhavende købmænds og adeliges store huse,

der bredte sig langs de finere gader, var der indrettet store haver

med spadseregange mellem træer og buske, men siden blev der

bygget på alle ledige arealer.

Ved nedrivningen af husene i 1960'erne var der overalt bygget

side- og baghuse, så grundene var udnyttet til det yderste.

Fig. 12. Åbenrå 26. Ø verst interiør fra lejligheden på fig. 11. Til højre indgangsdøren fra

trappen, til venstre døren til sovekammeret.

Fig. 13. N ederst samm e interiør. Til højre døren til sovekamm eret. Fot. Grith Lerche 1965.

Nationalmuseets Købstadundersøgelser.

34