9 / 245
Blandt blomster, dyr og prinser
Gadenavne i 1600-tallets København
A f Bjørn Westerbeek Dahl
I begyndelsen af 1600-tallet optræder for første gang i Danmark
den praktiske skik at lade gader i et bestemt kvarter opkalde efter
beslægtede emner. Gadenavngivning er - for så vidt der ikke er
tale om nye navne til gamle gader - tæt forbundet med myndig
hedernes interesse og muligheder for byplanlægning i større stil,
og det er derfor ikke overraskende, at det netop er under den
byggeglade Christian den 4., at vi for første gang støder på en
gruppevis navngivning af gader i København.
Allerede ved kongens første store arbejde i byen, anlægget af
Christianshavn, benyttedes en karakteristisk gruppedannelse i
navngivningen: De tre store øst-vestgående gadeforløb kaldtes
for
Kongensgade
(nu Wildersgade),
Dronningensgade
og
Prinsensga
de
(nu Prinsessegade) og to tværgader opkaldtes efter dronningen
(Set. Annægade) og enkedronningen, kongens mor (Set. Sophie-
gade). Det er den ældst påviselige praksis med gruppenavne i
Danmark, og den blev snart fulgt af flere: Mellem 1614 og 1620
udstykkede kongen sin gamle have på Bremerholm. Her bygge
des godt 100 boliger til »Holmens faste stok«, der jo havde sit
daglige arbejde på Gammelholm lige i nabolaget.
Af de fire gader, som her blev udstukket og bebygget, kom dog
kun to til at danne deres egen lille gruppe:
Skippergade
og
Højbåds
mandsstræde.
To ældre navne i kvarteret,
Riddergade
(nuværende
Holmens Kanal) og
Adelgade
(Boldhusgade) kunne antyde en tidli
gere gruppedannelse i kvarteret, men oplysninger om disse navnes
oprindelse og brug er for få, til at det kan afgøres med sikkerhed.1
Nyboder
Skipperboderne, som kvarteret i kongens gamle have hurtigt kom
til at hedde, fik allerede i 1630erne sine afløsere i Kongens Nye
Boder i den nye bydel øst for middelalderbyen, hvormed kongen
fik udvidet sin hovedstad i slutningen af 1620rne. I 1629 blev en